Aktiestatus: Danske Bank i bunden i rødt marked efter olietankangreb
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Penge Af
Der er fredag pres på de europæiske aktiemarkeder oven på torsdagens angreb på to olietankskibe i Omanbugten. Det gælder også det danske C25-indeks, som dykker 0,6 pct. til 1126,71 med Danske Bank-aktien blandt bundskraberne.

To olietankskibe blev torsdag angrebet i Omanbugten, hvilket ifølge Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, har tilføjet en ekstra dimension til den nervøsitet, der allerede er i markedet på grund af brexit og handelskrigen mellem USA og Kina.

"Jo tættere vi kommer på G20-mødet senere i juni, uden at der er lavet en egentlig aftale om, at USA og Kina skal mødes, jo større bliver usikkerheden også. Så der er masser af usikkerhed, der er blevet forstærket af hændelsen i går," siger han.

Angrebet i Omanbugten får ifølge Mads Zink olieprisen til at stige, hvilket giver plusser til olie- og gasselskaber som Maersk Drilling. Aktien stiger 1,0 pct. til 454,40 kr.

Fredag er det også kommet frem, at selskabet har fået forlænget sin kontrakt på boreriggen Mærsk Innovator med cirka 100 dage.

Europæiske bankaktier slår bak

En af de mest faldende aktier i C25-indekset er fredag Danske Bank, hvis aktie dykker 1,5 pct. til 110,10 kr.

Bestyrelsesformand Karsten Dybvad har fredag taget afstand fra hans tidligere udmelding om, at der vil gå op til seks år, før banken vil være i stand til at indfri sine afkastmål, som han blevet citeret for i Dagbladet Børsen for et par uger siden.

Der er dog ikke formandens udmeldinger til Folkemødet på Bornholm, som lægger pres på aktien, vurderer Mads Zink.

"Bankerne er blandt de aktier, der klarer sig dårligst i Europa i dag, og det er set i det lys, at Danske Bank falder. Mange af de nordiske banker ligger 1,0 til 1,5 pct. nede, så derfor sætter Danske Bank sig også lidt," lyder det fra chefhandleren.

Jyske Bank-aktien bakker 1,2 pct. til 239,40 kr., mens at Sydbank-aktien falder 0,8 pct. til 130 kr. Førstnævnte har fredag indgået en aftale om et salg af en datterbank i Gibraltar til Rooke Investments - dog uden at offentliggøre vilkårene for salget.

I toppen af eliteindekset ligger Tryg-aktien med et plus på 0,9 pct. til 217,60 kr., hvilket ifølge Mads Zink kan skyldes, at der torsdag blev afholdt et analytikermøde hos forsikringsselskabet med positive detaljer.

Trafiktal på retur hos Københavns Lufthavne 

B-aktien i Mærsk falder 0,7 pct. til 7176 kr. De ugentlige ratetal fra Shanghai Shipping Exchange viste fredag et fald i raterne til Europa på 4,4 pct.

Desuden er det fremme, at Deutsche Bank har sænket kursmålet for Mærsk-aktien med 500 kr. til 8500 kr.

Fredag er Københavns Lufthavne kommet med trafiktal for maj. De viste tilbagegang på grund af pilotstrejken hos SAS og tilpasninger i trafikprogrammet hos Norwegian.

Samlet rejste 2.651.938 gennem Københavns Lufthavn i maj, hvilket var 3,6 pct. færre end i samme måned sidste år. KBHL-aktien stiger 0,7 pct. til 5780 kr.

/ritzau/FINANS

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



I fremtiden kan du betale uden at røre en finger

Annoncørbetalt
indhold af Danske Bank

Forsiden lige nu


Krogsgaard spår 10 gode år for Novos supermolekyle: Arven er sikret til efter Fruergaard

Dansk ingeniørvirksomhed bliver en del af stor international koncern: Et strategisk vigtigt skridt

Aktieluk i USA: Små plusser til slut - Nike og Apple øverst i Dow Jones

MP Pension til Coloplast: I år har vi fået endnu en grund til at stemme imod Lars Rasmussen som formand

CIP sejrer i USA med havmøllepark - Shell og Ørsted forbigået

Coloplast-formand om aflysning af frasalg af urologi-division: Det kan kun gå en vej og det er fremad

Rambøll vil sætte strøm på alle firmabiler: "Vores ambition er, at de eneste biler, vi har, er elbiler eller plugin-hybridbiler"

Sydbank om Danske Bank-opjustering: Det ligner en camoufleret nedjustering

Danske Bank opjusterer forventningerne for anden gang på under en uge