Aktieåbning i USA: Chipproducent fortsætter ned i rødt marked
Foto: Aly Song / Reuters / Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier er fra åbningen torsdag malet i rødt - ganske som tilfældet også er det på det europæiske marked.

De tre ledende indeks på Wall Street, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, falder fra start med 0,9-1,2 pct.

Det er fortsat temaet omkring handelskonflikten mellem USA og Kina, der dominerer billedet, efterhånden som regnskabssæsonen for første kvartal er ved at være helt overstået.

Usikkerheden voksede igen markant onsdag, da USA lagde op til at forbyde al samhandel med fem kinesiske teknologiselskaber og dermed gik i den anden retning igen, efter at præsident Donald Trump ellers tidligere på ugen udsatte et forbud mod handel med telekæmpen Huawei i tre måneder.

I det røde felt fortsætter kvalerne for chipproducenten Qualcomm, der onsdag led nederlag i en konkurrencesag i USA. Det sendte aktien ned med små 11 pct., og torsdag fortsætter aktien ned med 3,3 pct. til 67,03 dollar i den tidlige handel.

POSITIVE REGNSKABER TRÆKKER OP

Detailkæden Best Buy afleverede inden åbningen torsdag et sæt pæne tal for første kvartal 2019/20, men alligevel falder aktien sammen med det negative marked torsdag.

Indtjeningen per aktie endte i kvartalet på 1,02 dollar mod ventet 0,87 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Samtidig voksede det sammenlignelige salg - salget i butikker, der har været åbne i mindst 12 måneder - med 1,1 pct. mod en ventet fremgang på 0,9 pct.

Best Buy-aktien falder med 2 pct. til 67,81 dollar fra start.

L Brands, der ejer blandt andet Victoria's Secret, løftes omvendt med 6,1 pct. til 22,80 dollar i den tidlige handel.

Selskabet overraskede sent onsdag positivt med sine tal for første kvartal 2019/20, der viste en bedre indtjening end ventet.

Samtidig var også det sammenlignelige salg en positiv overraskelse, da det udviklede sig fladt mod et ventet fald på 1,2 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Venstre vælger Inger Støjberg som ny næstformand

Helle Ib: Læg mærke til fire ting ved Venstres nye ledelse

Jakob Ellemann-Jensen er nu officielt Venstres nye formand

Danskere køber sig ind i svensk kæde: "Vi skal op på 25 restauranter i alt"

Uffe Ellemann vil ikke blande sig i, hvordan Venstre skal ledes: "Gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres"

Hvor solen stråler lidt klarere

Dansk erhvervsliv ønsker Jakob Ellemann-Jensen tillykke med topposten i Venstre: Ser frem til samarbejdet

Novo Nordisk får godkendt diabetespille med kæmpepotentiale i USA: "Vigtigheden kan ikke understreges nok"

V-partisekretær: Aldrig har vi oplevet et så brutalt opgør