Valuta: Brexit-kaos får atter pund til at vakle
Storbritanniens premierminister Theresa May.
Foto: Daniel Leal-Olivas / AFP / Ritzau Scanpix
Penge Af
Pund fortsætter ned onsdag middag, hvor usikkerheden om brexit stadig tynger.

Seneste nyt fra BBC er, at der sker nye forsøg i premierminister Theresa Mays eget parti på at få hende afsat så hurtigt som muligt.

Målet er blandt andet, at hendes seneste reviderede brexit-aftale ikke kommer til afstemning i parlamentet.

"Ikke meget tyder på, at hun får opbakning til lovforslaget," skriver makroanalytiker i Sydbank Kim Blindbæk.

Han vurderer, at May lever på lånt tid som formand for de konservative, og at markedet vil blive bekymret, hvis den EU-kritiske partifælle og tidligere udenrigsminister Boris Johnson overtager formandsposten.

"Risikoen er, at han river Mays arbejde med EU i stykker og bevæger sig mod et brexit uden aftale, når den nuværende udsættelse af brexit udløber den 31. oktober. I øjeblikket er der dog ikke flertal for no deal i det britiske parlament," skriver Kim Blindbæk.

I dansk regning er et pund onsdag svækket til bare 8,4695 kr. fra 8,5392 kr. tirsdag eftermiddag, da May havde præsenteret sin reviderede brexitplan. Det er trettende børsdag på stribe, at pundet svækkes mod kronen, og den britiske valuta har ikke været billigere siden februar.

Blandt de tre store hovedvalutaer, dollar, yen og euro, er udsvingene onsdag små op til referatet af det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank. Her vil økonomerne holde øje med, om pendulet så småt er ved at svinge mod en rentenedsættelse.

Euro koster onsdag eftermiddag 1,1170 dollar mod 1,1180 dollar tirsdag eftermiddag, og dollar koster 110,45 yen mod 110,60 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambitiøst ædelstensfirma har kurs mod graven

Analyse: Powell sendte amerikanske aktier marginalt op - men der er absolut ingen garanti for, at stigningerne fortsætter i Europa torsdag morgen

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Forskningschef: Vi kan hente 50 mia. kr., hvis folk i job arbejder mere

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

Asien: Bløde meldinger fra Fed sender markederne i grønt

Fed fastholder rente - men der er delte meninger om resten af 2019