Aktieåbning i USA: Udskydelse af Huawei-restriktioner sender aktier op
Foto: Philippe Wojazer / Reuters / Ritzau Scanpix
Penge Af
Efter en negativ start på ugen mandag var de amerikanske som ventet i bedre form tirsdag. Det skyldes, at USA har udsat et forbud mod at handle med den omdiskuterede kinesiske telegigant Huawei i 90 dage.

Det brede S&P 500-indeks faldt mandag 0,7 pct., mens stiger 0,6 pct. ved åbningen tirsdag. Dow Jones-indekset smed 0,3 pct., men stiger tirsdag ligeledes 0,6 pct. Nasdaq faldt 1,5 pct. mandag, men retter sig tirsdag med en stigning på 0,9 pct.

Tirsdag har blandt andet varehuskæden Kohl's leveret tal sammen med detailkæden J.C. Penney og byggevarekæden Home Depot. De to første dumpede, hvis man skal tro kurserne i formarkedet, mens Home Depot lige klarede skærene.

KOHL'S FALDER

Kohl's-aktien straffes med et fald på over 13,9 pct. til 54,17 dollar. Varehuskæden har nedjusteret sine forventninger til årets resultatet efter et dårligere salg end ventet i første kvartal.

I kvartalet havde Kohl's en nettoomsætning på 3,8 mia. dollar. Det var 3,4 pct. mindre end samme kvartal sidste år og et større fald, end hvad den mindst optimistiske analytiker ifølge Bloomberg News havde ventet. Konsensusestimatet lød på 3,9 mia. dollar.

Det sammenlignelige salg gik tilbage med 3,4 pct. i kvartalet, hvor der var ventet en tilbagegang på 0,1 pct. ifølge Bloomberg News. Den justerede indtjening per aktie endte i kvartalet på 0,61 dollar. Analytikerne havde ventet en indtjening på 0,67 dollar per aktie.

På grund af den svagere end ventede start på året nedjusterer Kohl's sine forventninger til årets resultat, så der nu ventes en justeret indtjening per aktie på 5,15 til 5,45 dollar. Tidligere lød forventningen på 5,80 til 6,15 dollar.

J. C. PENNEY SÆTTER SIG 7 PCT.

Den amerikanske detailkæde J.C. Penney skuffer på både omsætning og indtjening i sit regnskab for første kvartal, og investorerne reagerer med at sende aktien med knap 8 pct. til 1,06 dollar.

Det justerede resultat per aktie viser et tab 46 cent, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et minus på 38 cent.

Samtidig skuffer omsætningen, som landede på 2,44 mia. dollar sammenlignet med analytikernes gennemsnitsestimat på 2,47 mia. dollar.

Udviklingen dækker over et fald i det sammenlignelige salg i forhold til samme periode sidste år på 5,5 pct. mod et ventet fald på 3,9 pct.

HOME DEPOT UÆNDRET

Den amerikanske byggevarekæde Home Depot leverede et resultat per aktie, der var bedre end ventet i årets første kvartal, men det sammenlignelige salg kom dog lavere ud.

Overskuddet per aktie blev 2,27 dollar mod ventet 2,18 dollar, viser estimater fra Bloomberg News. Forventningerne til overskuddet for hele året blev fastholdt.

Det sammenlignelige salg steg dog mindre end ventet, da stigningen kun var 2,5 pct. mod ventet 4,5 pct.

Aktien falder 1,9 pct. til 187,46 dollar.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambitiøst ædelstensfirma har kurs mod graven

Aktiechef: Rentenedsættelser vil understøtte aktierne - men bankerne vil blive ramt

Analyse: Investorer får kun lidt hjælp fra Powell - Federal Reserve dybt splittet om fremtiden

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Forskningschef: Vi kan hente 50 mia. kr., hvis folk i job arbejder mere

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

Investor Live: Rentemelding styrer markederne i grønt