Aktieluk i Europa: Thyssenkrupp kørte til tops i grønt Europa
Guido Kerkhoff, topchef hos Thyssenkrupp.
Foto: Wolfgang Rattay / Reuters / Ritzau Scanpix
Penge Af
Der var torsdag medvind til Thyssenkrupp-aktien oven på forlydender om, at Kone Oyj har et godt øje til elevator-forretningen i det tyske selskab.

Ifølge Bloomberg News afsøger det finske selskab muligheden for at byde på forretningsområdet, som Thyssenkrupp har planer om at børsnotere selvstændigt.

En talskvinde fra det tyske selskab siger dog til mediet, at der "ikke er ændringer" til den tidligere udmelding om, at elevatorforretningen skal børsnoteres.

Thyssenkrupp-aktien steg 10,0 pct. til 13,32 euro, hvilket rakte til en placering øverst i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der samlet steg 1,2 pct.

Stemningen var torsdag god på tværs af de europæiske børser, hvor det tyske DAX-indeks steg 1,7 pct. De toneangivende indeks i Frankrig og Storbritannien, CAC 40 og FTSE 100, steg 1,3 og 0,7 pct.

Der var torsdag også bud efter Norsk Hydro-aktien, der steg 4,9 pct. til 33,60 norske kr.

Det norske selskab, der producerer aluminium, har været underlagt to produktionsforbud på sin Alunorte-fabrik i Belem, Brasilien, men det ene er nu blevet ophævet.

Fabrikken vil fortsætte med at operere med en nedsat kapacitet på 50 pct., indtil den anden embargo er ophævet, men det kan ske snart, lyder vurderingen fra Credit Suisse ifølge Bloomberg News.

Blandt de mest faldende aktier i Stoxx 600-indekset lå torsdag det britiske modehus Burberry. Aktien dykkede 5,5 pct. til 1816,5 pence, efter at modegiganten leverede foreløbige tal for regnskabsåre 2018/19, der var præget af et sløjt salg i Kina.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktieanalytikere: Tabsramte aktier bliver kursraketter

Stålproducent ramt af brexit og handelskrig - British Steel tæt på kollaps

Cityringen forsinket: Metrolinje åbner i september

Har denne person knækket koden til det perfekte job? Her er manden, som bestemmer, hvordan Moët-champagne skal smage

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Fætter BR-leverandører retter skarp kritik af kuratorer: Vi mangler momsmillioner - fatalt for en virksomhed af vores størrelse

Bankinvest: Handelskrig er blevet til tech krig - investorer fortsat nervøse

Investor Live: Grøn start for aktierne

Brøndby nedjusterer forventningerne til 2019 - transfergevinst spås mere end halveret