It-fejl hos Skat betød manglende renteopkrævninger i to år
Foto: Ritzau Scanpix
Penge Af
En it-fejl hos det daværende Skat betød, at der ikke blev opkrævet renter hos tusindvis af virksomheder i over to år mellem 2013-2015.

Det skyldtes problemer med den digitale løsning "Én Skattekonto", som blev sat i søen i 2013.

Fejlen kan have betydet, at virksomheder har aflagt forkerte årsregnskaber.

Det fremgår af en undersøgelse, som Ombudsmanden torsdag har offentliggjort.

- Det er overordentlig uheldigt, at et centralt offentligt it-system med så store mangler overhovedet blev sat i drift, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

- Men sagen er også en påmindelse om, at hvis den slags fejl alligevel sker, har myndighederne et særligt ansvar for at informere berørte borgere og virksomheder om konsekvenserne for dem, siger han.

Han mener, at Skat forsømte at vejlede de berørte virksomheder om it-fejlen.

Først to år efter at problemet blev kendt, oplyste Skat direkte til virksomhederne, at der var knas på linjen.

"Én Skattekonto" er en konto, hvor ind- og udbetalinger af skat automatisk blev modregnet.

Hvis der er minus, bliver virksomheden pålagt renter, og det var de betalinger, som Skat ikke opkrævede.

Da kontoen blev lanceret i 2013, var der 700-800.000 virksomheder tilknyttet. Det første halvår blev der slet ikke opkrævet renter, men efterfølgende fik 167.500 virksomheder en opkrævning.

I det følgende halvandet år var der fortsat mellem 28.000 og 68.000, som ikke blev opkrævet renter. Fejlen blev løst 1. oktober 2015.

Skat har efterfølgende opkrævet manglende betalinger hos virksomhederne.

Skat har ikke kunnet oplyse den samlede størrelse af efteropkrævningerne.

Ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen stiller spørgsmål ved, om Skats efterfølgende opkrævning af renter og renters renter har været efter bogen.

Han mener, at det er et spørgsmål, som domstole skal tage stilling til.

Skatteministeriet beklager i en redegørelse til ombudsmanden, at skattekontoen ikke fungerede korrekt, men mener ikke, at der er udvist ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i sagen.

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Aktieanalytikere: Tabsramte aktier bliver kursraketter

Stålproducent ramt af brexit og handelskrig - British Steel tæt på kollaps

Cityringen forsinket: Metrolinje åbner i september

Har denne person knækket koden til det perfekte job? Her er manden, som bestemmer, hvordan Moët-champagne skal smage

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Fætter BR-leverandører retter skarp kritik af kuratorer: Vi mangler momsmillioner - fatalt for en virksomhed af vores størrelse

Bankinvest: Handelskrig er blevet til tech krig - investorer fortsat nervøse

Investor Live: Grøn start for aktierne

Brøndby nedjusterer forventningerne til 2019 - transfergevinst spås mere end halveret