Valuta: Euro og yen styrkes på baggrund af handels-effekter
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den fælleseuropæiske valuta, euro, får lidt støtte torsdag morgen fra meldinger om, at USA's præsident, Donald Trump, vil forsinke gennemførelsen af takster på importerede biler fra Europa.

Trumps embedsmænd oplyste onsdag over for Reuters, at præsidenten forventes at droppe en beslutning om at indføre takster på importerede biler og bildele med op til seks måneder for at forhindre en yderligere forøgelse af de transatlantiske handelsspændinger.

Euro har ellers haft det svært, efter at Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, forleden kritiserede EU's regler for budgetunderskud.

"De langsigtede udsigter for euro er ikke særligt lyse i lyset af de bløde økonomiske fundamentale forhold. Men nyhederne om forsinkelsen af biltarifferne hjælper valutaen med at etablere støtte omkring 1,1200 dollar," siger seniorstrateg Shin Kadota fra Barclays i Tokyo til Reuters.

Den japanske yen styrkes både på grund af valutaens status som sikker havn i den nuværende eskalerende handelsstrid mellem USA og Kina og på grund af vigende T-bond-renter i kølvandet af et svagt amerikansk detailsalg og en lige så svag industriproduktion.

Pund ligger underdrejet på grund af det verserende kaos omkring brexit-processen.

Premierminister Theresa May forsøger igen at presse den flere gange afviste aftale gennem Underhuset, og nu hvad enten Labour vil støtte eller ej.

Alt imens hagler kritikken ned over hende fra hendes egne partimedlemmer for at gennemføre den yderst vigtige afstemning i parlamentet, mens USA's præsident, Donald Trump, er på statsbesøg i Storbritannien - en afstemning, der kan koste hende premierministerposten.

Pund koster torsdag morgen 1,2845 dollar mod 1,2865 dollar onsdag eftermiddag.

Euro koster torsdag morgen 1,1205 dollar mod 1,1200 dollar onsdag eftermiddag, mens dollar torsdag morgen står i 109,45 yen mod 109,60 yen onsdag.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Aktieanalytikere: Tabsramte aktier bliver kursraketter

Stålproducent ramt af brexit og handelskrig - British Steel tæt på kollaps

Cityringen forsinket: Metrolinje åbner i september

Har denne person knækket koden til det perfekte job? Her er manden, som bestemmer, hvordan Moët-champagne skal smage

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Fætter BR-leverandører retter skarp kritik af kuratorer: Vi mangler momsmillioner - fatalt for en virksomhed af vores størrelse

Bankinvest: Handelskrig er blevet til tech krig - investorer fortsat nervøse

Investor Live: Grøn start for aktierne

Brøndby nedjusterer forventningerne til 2019 - transfergevinst spås mere end halveret