Før markedet åbner: Trumps "Succes"-fornemmelse giver medvind - Nilfisk i fokus
Nilfisk fastholder forventingerne til 2019 i regnskabet for første kvartal. (Pressefoto)
Foto: Nf/Ritzau Scanpix
Penge Af
Den amerikanske præsident har endnu en gang vendt de finansielle markeder rundt. Denne gang er det Donald Trumps fornemmelser for "succesrige" forhandlinger med kineserne, der puster nyt håb i investorerne.

Udover fokus på nyt i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, lander der en håndfuld selskaber med regnskab for de første tre måneder af 2019 på den hjemlige aktiescene.

Inden handlen er skudt i gang, er Nilfisk kommet med regnskab, som viser, at den organiske vækst i de første tre kvartaler af 2019 var på 2,8 pct. i den brandede professionelle forretning drevet af de modne markeder i EMEA (3,6 pct.) og Americas (3,2 pct.), hvor forretningen i USA oplevede solid vækst. APAC oplevede et skuffende kvartal med negativ vækst på 2,9 pct. trods positive resultater i Kina.

- I første kvartal har vi haft en tilfredsstillende udvikling i de modne EMEA-markeder samt i vores forretning i USA. Sideløbende har vi fortsat eksekveringen af vores flerårige transformationsstrategi, siger Hans Henrik Lund, der er administrerende direktør i Nilfisk, i en kommentar til regnskabet.

På bundlinjen var overskuddet efter skat på 6,2 mio. euro mod 11,1 mio. euro i første kvartal sidste år. Selskabet fastholder forventningerne til hele året. Nilfisk endte tirsdag uændret i 258 kr.

NERVØSITETEN AFTAGER

Samlet tegner det til let positiv start på det danske aktiemarked onsdag, hvor investorerne kan se tilbage på en tirsdag, hvor de amerikanske aktier kom igen efter mandagens fald.

Herhjemme endte C25-indekset med en stigning tirsdag på 0,6 pct. til indeks 1108,87, efter en blodrød mandag med det største endagsfald i 2019 på 2,1 pct. Onsdag morgen indikerer futuremarkedet, at det tyske marked vil åbne omkring 0,3 pct. højere, og de amerikanske aktiefutures ligger også en anelse højere.

Også Jeudan er aktuel med regnskab for første kvartal af 2019. I starten af april meddelte ejendomsselskabet, at et fald i den tiårige rente i første kvartal har medført negative kursreguleringer af finansielle gældsforpligtelser med cirka 450 mio. kr., svarende til 350 mio. kr. efter skat.

På den baggrund forudså Jeudan et negativt resultat efter skat på 220-230 mio. kr. for første kvartal og et resultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT), der lander i intervallet mellem 155 og 165 mio. kr.

Jeudan faldt 1,0 pct. tirsdag til 1020 kr.

AMBU FREM - DANSKE TILBAGE

Der kan komme lidt fokus på Ambu, hvor den nye topchef, Juan-José Gonzalez, sætter sig i direktørstolen onsdag, efter at Lars Marcher overraskende blev skiftet ud i fredags. Tirsdag steg Ambu 4,3 pct. til 130,95 kr. efter to blodrøde handelsdage, hvor aktien faldt med over 30 pct.

Danske Bank, der faldt med 3,3 pct. til 107,80 kr., har igen fået politikerne på Christiansborg op af stolene. Ifølge Jyllands-Posten er Christiansborg i oprør over nye oplysninger om millioner i svindelsag, der røg gennem banken, og et bredt politisk flertal vil udvide hvidvaskundersøgelsen, skriver avisen.

ANALYTIKER_NYT TIL NORDEN OG NNIT

Norden og NNIT har været gennem analytikermøllen. DNB har hævet kursmålet for rederiets aktie med 20 pct. til 139 kr. Anbefalingen er stadig "køb", fremgår det af Bloomberg News. Norden steg 0,5 pct. til 96,50 kr. tirsdag.

For NNIT's vedkommende har Morgan Stanley sænket sit kursmål for aktien, så det nu lyder på 158 kr. fra 175 kr., fremgår det af data fra Bloomberg. Storbanken gentager anbefalingen "undervægt" af aktien, der tirsdag faldt 3,5 pct. til 143 kr.

FLERE REGNSKABER PÅ VEJ

Lollands Bank, der tirsdag endte uændret i 314,00 kr., er også regnskabsaktuel onsdag. I forbindelse med årsregnskabet for 2018 forudså banken et indtjeningsfald i 2019 som følge af faldende udlånsrenter og stigende omkostninger. De nuværende forventninger til basisindtjeningen lyder på et overskud i niveauet 50-55 mio. kr.

Også Vestjysk Bank kommer med tal for de første tre måneder af 2019. Forud for onsdagens kvartalsregnskab har banken en forventning om, at 2019 ender med et resultat efter skat på mellem 225 og 275 mio. kr.

Bankaktien steg 0,9 pct. til 3,23 kr. tirsdag.

Der kommer også regnskab fra Prime Office og Rovsing, der henholdsvis lå uændret i 168,00 kr. og steg 2,2 pct. til 0,07 kr.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Venstre vælger Inger Støjberg som ny næstformand

Jakob Ellemann-Jensen er nu officielt Venstres nye formand

Hvor solen stråler lidt klarere

Uffe Ellemann vil ikke blande sig i, hvordan Venstre skal ledes: "Gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres"

Dansk erhvervsliv ønsker Jakob Ellemann-Jensen tillykke med topposten i Venstre: Ser frem til samarbejdet

Novo Nordisk får godkendt diabetespille med kæmpepotentiale i USA: "Vigtigheden kan ikke understreges nok"

V-partisekretær: Aldrig har vi oplevet et så brutalt opgør

Novo-chef: Måske den vigtigste milepæl i min tid som direktør

Københavns Andelskasse sigtet for brud på hvidvasklovgivningen