Aktieluk i USA: S&P 500 millimeter tæt på rekord - Amazon løftet af Buffet
Foto: Carlo Allegri / Reuters / Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier slettede fredag de seneste to dages kursfald og var millimetertæt på rekord. Aktierne vandt frem over en bred kam på baggrund af en overraskende stærk jobrapport for april.

Det brede S&P 500-indeks steg 1,0 pct., mens Dow Jones-indekset vandt 0,8 pct. Nasdaq gik også op med 1,6 pct.

S&P 500 sluttede dermed utroligt tæt på den femte rekord på to uger - 2945,62 0,05 point fra tirsdagens lukkerekord i 2945,67 point.

- Det er simpelthen helt utroligt, det kan blive ved, sagde Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

MASSER AF JOB - UDEN LØNPRES

Den amerikanske jobrapport viste tidligt fredag, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 263.000 personer i april mod ventede 190.000 personer, ifølge Bloomberg News. Samtidig faldt arbejdsløsheden til 3,6 pct. fra 3,8 pct.

Fremgangen i beskæftigelsen kom atter en gang, uden at lønningerne blev presset op, da timelønningerne steg 0,2 pct. mod ventede 0,3 pct.

- Vi fik en fin jobrapport. Der skabes arbejdspladser, men uden pres på inflationen, da der ikke er stigende lønningerne. Der er mange, som kommer ind på arbejdsmarkedet, så der er ikke et stramt jobmarked, vurderede seniorstrategen i Danske Bank.

Lars Skovgaard Andersen peger dog på, at markedet er ude af balance med meget lave renter, som tilsyneladende nægter at stejle, selv om aktierne er kørt op i rekordniveauer.

- En af de her to kommer til at give sig. De lave renter og rekordniveauerne for aktierne. Det hænger ikke sammen på sigt. En del mekanismer er pressede for øjeblikket. Det giver formentlig et ordentlig skvulp på et tidspunkt.

BUFFETT ER EN IDIOT?

Fremgangen i aktierne var bredt funderet fredag, da alle 11 hovedsektorer i S&P 500 gik i plus - med mere end 0,6 pct. I toppen lå cyklisk forbrug med en fremgang på 1,4 pct. Også industri, kommunikationsservice, it samt råvarer og materialer steg 1,0 pct. eller mere.

Blandt de store aktier var der fremgang til Amazon med 3,2 pct., til Microsoft med 2,1 pct. og til Apple med 1,2 pct.

Amazon blev løftet af nyheden om, at den berømte investeringsmillardær Warren Buffett gennem investeringsselskabet Berkshire Hathaway har gjort sin første investering i detailkæmpen på nettet.

- Jeg har været en fan og en idiot ved ikke at have købt før, sagde Warren Buffett til CNBC.

Facebook og Googles moderselskab, Alphabet, steg også med 1,5 og 2,0 pct.

REGNSKABER STYREDE

Regnskaberne triller fortsat ind i denne tid, og fredag svingede de atter taktstokken henover markedet. I toppen af S&P 500 lå derfor Newell Brands, som producerer husholdningsprodukter, med et plus på 13,5 pct. Koncernen leverede solide tal for første kvartal på baggrund af omkostningsbesparelser, og samtidig er selskabets prognose for hele året bedre end konsensus.

Monster Beverages, der står bag forskellige energidrikke, gik også på weekend med en belønning på 8,8 pct. I første kvartal overgik selskabet ikke blot forventningerne, men omsætningen på 946 mio. dollar var bedre end selv den mest optimistiske analytikers estimat på 932 mio. dollar.

IT-HUS FIK NI NEDJUSTERINGER

I den anden ende af indekset var it-konsulenten Cognizant med et fald på 11,1 pct., da regnskabet for første kvartal skuffede, ligesom selskabet sænkede sine helårsforventninger for både top og bund, fordi flere større bankkunder holder igen med ordrer, og fordi koncernen oplever svaghed i sundhedssektoren.

Ni finanshuse har efterfølgende sænket deres anbefaling af aktien, herunder Deutsche Bank, som "stadig er forvirret" over, hvad der skete i første kvartal.

Arista Networks fulgte efter med et fald på 10,4 pct. Arista, som leverer cloud-netværks-løsninger, skuffede investorerne med en forventning til omsætningen i andet kvartal i intervallet 600 til 610 mio. dollar mod konsensus på 640 mio. dollar. Så hjalp det lige lidt, at Arista i første kvartal voksede med 26 pct. til 595 mio. dollar, og at analytikernes estimat for bundlinjen blev overgået.

/ritzau/FINANS

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist