Valuta: Investorerne venter på den amerikanske jobrapport
Foto: Scanpix
Markeder Af
De internationale valutamarkeder er præget af stilstand fredag morgen.

Investorerne afventer dagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der er dagens største planlagte programpunkt på de finansielle markeder, mens der skæves til de amerikansk-kinesiske handelsforhandlinger.

Dollar ligger med en fast undertone, efter at den amerikanske centralbankchef Jerome Powell noterede, at Federal Reserves renteudvalg - Federal Open Market Committee - venter, at inflationen igen vil stige mod målet efter det "uventede" fald. Samtidig fremhævede han, at den lavere inflation skyldes "forbigående" faktorer.

Netop ordet "forbigående" blev udslagsgivende for markedet, der ellers var i gang med at svække dollar på grund af onsdagens rentemelding, hvori det understregedes, at inflationen i første kvartal er faldet og nu er under bankens mål om 2,0 pct. om året.

Meldingen fra Jerome Powell skød spekulationerne om en snarlig rentesænkning ned, hvilket formanden da også selv understregede ved at konkludere, at styrekomitéen ikke ser argumenter for en rentebevægelse - hverken op eller ned.

"Dollar vil fortsat blive støttet af den eksisterende rentefordel og af en centralbank, der forsøger at sende en besked til markedet om stabil pengepolitik," siger valutachef Alan Ruskin fra Deutsche Bank ifølge Reuters.

Det stille marked i Asien skal også ses i lyset af fraværet af de japanske og kinesiske markedsdeltagere, da begge landes finansielle markeder er lukket for nationale helligdage.

Tilbage står dagens amerikanske jobdata som dagens hovedbegivenhed.

Arbejdsmarkedsrapportens jobskabelse, og især lønningerne vil tiltrække sig opmærksomhed. Det skyldes den amerikanske centralbanks fokus på inflation, der gentagne gange har skuffet, da lønningerne ikke er steget i den takt, som Federal Reserve vurderer er ønskelig.

Jobskabelsen ventes at vise 190.000 nye stillinger, mens lønningerne estimeres at være steget 0,3 pct. på månedsbasis.

Selve arbejdsløsheden ventes at være uændret 3,8 pct.

Pund koster fredag morgen 1,3035 dollar mod 1,3040 dollar torsdag eftermiddag.

Euro står fredag morgen i 1,1175 dollar mod 1,1185 dollar torsdag eftermiddag. Dollar koster fredag morgen 111,45 yen mod 111,55 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Analyse: Investorer får kun lidt hjælp fra Powell - Federal Reserve dybt splittet om fremtiden

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Gevinst på 50 mia hvis folk i job arbejder mere

Asien: Bløde meldinger fra Fed sender markederne i grønt

Fed fastholder rente - men der er delte meninger om resten af 2019

Morten Østergaard: Man løber ikke om hjørner med os

Analytikere forventer snarlige rentenedsættelser efter nyt fra Fed

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine