Aktieluk i Europa: Plus til C25 var ikke nok i tyndt besat 1. maj-marked
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Penge Af
De europæiske aktier faldt samlet set onsdag, hvor der kun var deltagelse af danske og britiske selskaber, fordi der var lukkedag grundet arbejdernes internationale kampdag på de resterende markeder.

FTSE 100-indekset i London startede ellers dagen i grønt, men endte med et fald på 0,5 pct. Dermed var et plus på 0,3 pct. til C25-indekset i København ikke nok til at hive Stoxx 600-indekset op, og det fælleseuropæiske indeks faldt med 0,1 pct.

Ligesom tilfældet var herhjemme, var det også regnskaber, der stod bag de største udsving på det britiske marked onsdag.

Blandt andet steg supermarkedskæden Sainsbury's med 4 pct. til 231,50 pence, efter at selskabet satte tal på sit regnskabsår 2018/19.

Det bød på et lidt højere justeret overskud før skat end ventet, og samtidig kunne selskabet afsløre, at det vil skære sin gæld med mindst 600 mio. pund over de kommende tre år efter afvisningen af selskabets køb af Asda fra de britiske konkurrencemyndigheder.

Resultatet før skat blev i 2018/19 på 635 mio. pund mod ventet 626,8 mio. pund blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Herhjemme slap Ørsted bedst fra onsdagens hav af regnskaber, mens GN, Sydbank og Ambu indtog bunden af C25-indekset efter deres regnskaber for første kvartal.

Blandt de britiske papirer faldt fastfood-portalen Just Eat med 3 pct. til 678,20 pence efter en nedslående analyse fra amerikanske JPMorgan.

/ritzau/FINANS

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Morgenbriefing: Offentlig forskning giver for dårlige resultater, erhvervslivet frygter strengere lånekrav

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Aktier: Handelshåb tænder for investorvilligheden i Asien

Det sker i dag: A.P. Møller-Mærsk med regnskab

Kraft Heinz sendt i dørken af Goldman Sachs

Trump beder Højesteret forhindre udlevering af skattepapirer

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari