Aktieluk i USA: Rekordridtet fortsatte - Bankaktier i top
Foto: Drew Angerer / Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier indledte ugen med små plusser, da mandagens nøgletal fra USA overraskede med mere aktive amerikanske forbrugere end ventet. Dermed blev det atter til rekord, da både S& 500 og Nasdaq for tredje gang på en uge sluttede i deres højeste niveauer nogensinde.

Det brede S&P 500-indeks vandt 0,1 pct., mens Dow Jones-indeksets 30 aktier steg marginalt. Teknologitunge Nasdaq gik sideløbende frem med 0,2 pct. frem.

FORBRUGET BEDRE END VENTET

Fredag overraskede de amerikanske væksttal for første kvartal positivt, men tallene for det personlige forbrug og for inflationen skuffede og vingeskød den gode stemning. Derfor var investorerne positive over for mandagens tal, der viste, at forbruget i marts i USA steg mere end ventet, selv om indkomsterne og forbrugerpriserne var svagere end spået.

Fra handelsfronten fortalte USA's finansminister, Steven Mnuchin, tidligere mandag også til Fox Business, at der er fremskridt i forhandlingerne med Kina, og parterne er tæt på at være enige om håndhævelsesmekanismerne, hvis en af parterne ikke overholder elementer i en kommende aftale.

Regnskabssæsonen fortsætter i denne uge. Ganske vist var mandagens helt store fokus, Alphabet, Googles moderselskab, først programsat til efter markedets lukning, men de første to ugers tal har overvejende været positive i forhold til forventningerne.

- Der er en del ting ud fra et makro synspunkt, som virker ret støttende for aktiemarkedet. Fed vendte rundt, og handelsspørgsmålet, i det mindste på overfladen, ser ud til at skride fremad i den rigtige retning. Samtidig ser man en del selskaber, som rapporterer nogle ganske gode tal, sagde Mark Stoeckle, direktør i Adams Funds, til Bloomberg News.

BANKAKTIER I TOP

Finansaktierne førte mandag an blandt sektorerne i S&P 500 med et plus på 0,9 pct. efter en positiv sektoranalyse fra JPMorgan, mens kommunikationsservice indtog andenpladsen med et en fremgang stort set det samme. Den vigtige it-sektor, som udgør cirka 22 pct. af S&P 500-indekset, vekslede en stigning til et marginalt fald.

I den anden ende var den defensive forsyningssektor i minus med 0,6 pct., og fast ejendom faldt 1,1 pct.

Med udviklingen i sektorerne in mente var det ikke overraskende, at bankerne hørte til lokomotiverne mandag. JPMorgan Chase vandt 1,4 pct., Bank of America steg også 1,4 pct., Citigroup lagde 2,2 pct. til, og Berkshire Hathaway, der ejer store poster i flere store USA-banker og forsikringsselskaber, vandt 1,1 pct.

Udover bankerne var der en let stigning til Apple med 0,2 pct., mens Microsoft faldt med 0,1 pct., og Amazon mistede 0,6 pct. Af de tre mangler Apple endnu at lægge tal frem i denne regnskabssæson, mens Microsoft og Amazon i sidste uge begge leverede bedre i årets første tre måneder end ventet.

Det samme gjorde Facebook, der steg 1,7 pct. denne mandag, mens Alphabet vandt 1,5 pct. og atter lukkede i rekord.

REKORD TIL DISNEY-FILM

Disney var også i fokus denne mandag. Billetsalget til Marvels nye superheltefilm, "Avengers: Endgamge" solgte i sin debutweekend billetter for 1,2 mia. dollar, oplyste underholdningskoncernen. Salget i USA alene var på 350 mio. dollar, hvilket slog den tidligere rekord tilhørende Marvel-filmen "Avengers: Infinity War", der sidste år åbnede med 258 mio. dollar.

Trods de flotte salgstal faldt Disney, der ejer Marvel Studios, 0,4 pct. Aktien var ellers fra start mandag i plus med 1,8 pct. til rekordniveau 142,37 dollar.

Svenske Spotify, som er børsnoteret i USA, faldt med 0,1 pct. Selskabet passerede 100 mio. betalende brugere i første kvartal, og musikstreamingtjenesten leverede en bedre omsætning end ventet i perioden. Underskuddet voksede dog til 79 cent per aktie mod ventede 41 cent.

Med i toppen af S&P 500 var Lego-konkurrenten Mattel, kendt for Barbiedukker og Hot Wheels. Mattel varmede sig ved det bedre end ventede regnskab for første kvartal, som ellers fredag forsømte af løfte aktien. Mattel faldt fredag 1,1 pct., men steg 3,1 pct. mandag, efter analytikerne og investorerne har haft lejlighed til at fordøje tallene.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boris Johnson øger føring - udviklingsminister slået ud af konservativt lederopgør

De Radikale bliver væk fra forhandlinger om klima

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard: "Jeg er dybt forundret"

Nets-formand forsvarer udskældt aktieprogram: En realistisk gevinst er kun 3,7 milliarder

Pandora-topchef ser ikke grund til at lave store ændringer i antallet af smykkeforhandlere

Aktieluk i Europa: Små udsving op til ny renteprognose fra USA

Rentegyser i USA i aften: Powell under kæmpe pres for rentehug

De Radikale øjner ambitiøs klimaaftale i forhandlingerne