Aktieåbning: Novozymes igen bundprop i lunkent C25-indeks
Foto: Ritzau Scanpix
Penge Af
De danske aktier er startet tæt på udgangspunktet torsdag morgen, hvor et hav af regnskaber fylder meget i markedet.

Udsvingene er ikke voldsomme, og helt i toppen blandt elitepapirerne er Ambu den største katalysator, mens Novozymes igen indtager bundplaceringen.

  Inden åbningen har det udelukkende været tal fra udlandet, der har ramt overskrifterne, men senere på dagen rapporterer også danske Topdanmark og Royal Unibrew deres tal for første kvartal.

Den helt store højdespringer herhjemme skal findes blandt sidepapirerne, hvor Arkil stiger markant, efter at der er blevet fremsat et købstilbud på alle aktier i selskabet.

C25-indekset falder efter godt et kvarters handel med 0,04 pct. til 1142,66.

AMBU TOPPER - NOVOZYMES IGEN I BUNDEN

Ambu stiger fra starten af torsdagens handel med 1,7 pct. til 188,40 kr. Den aktie er begunstiget af, at svenske SEB har indledt analysedækning med den positive anbefaling "køb" og et kursmål på 230 kr.

I bunden fortsætter Novozymes sin nedtur fra onsdag, hvor enzymselskabet leverede et skuffende regnskab for første kvartal.

Siden da har SEB sænket sin anbefaling af aktien til "hold" fra "køb", mens kursmålet er skruet ned til 340 kr. fra 360 kr.

Aktien falder torsdag morgen med 1,8 pct. til 303,40 kr. efter onsdagens dyk på 2,5 pct.

TOPDANMARKS REGNSKABSTAL IMØDESES

Forsikringskoncernen Topdanmark afleverer torsdag regnskab for første kvartal. Tallene ventes omkring middagstid, og estimater indsamlet af selskabet selv peger på konsensus om fremgang i både præmieindtægterne og bundlinjen.

Analytikerne venter præmieindtægter fra skadeforretningen på 2327 mio. kr. mod 2273 mio. kr. i første kvartal sidste år, mens nettooverskuddet ses vokse til 300 mio. kr. fra 267 mio. kr.

Topdanmark falder inden regnskabet med 0,3 pct. til 339 kr.

Royal Unibrew er også regnskabsaktuel torsdag. Bryggeriet venter inden tallene for første kvartal en omsætning på 7400-7650 mio. kr. og et driftsresultat på EBIT-niveau på mellem 1340 mio. kr. og 1465 mio. kr. i hele 2019.

Royal Unibrew falder inden regnskabet med 0,3 pct. til 487,60 kr.

ARKIL BLIVER TOPSCORER

Dagens helt klare topscorer på fondsbørsen er Arkil.

Koncernen oplyste sent onsdag, at der satses på en afnotering fra børsen i forbindelse med et købstilbud på alle aktier fra selskabet J2A Holding, der er ejet af administrerende direktør Jesper Arkil og Jens Skjøt-Arkil, der er direktør for forretningsudvikling i koncernen.

Tilbuddet lyder på 1550 kr. per B-aktie i selskabet, og med en slutkurs onsdag på 1120 kr. svarer det til en præmie på godt 38 pct.

Arkil-aktien stiger - efter at have været i forlænget åbningsauktion - med 35,7 pct. til 1520 kr. og er dermed tæt på værdien af tilbuddet.

MASSER AF UDENLANDSKE REGNSKABER

En stribe danske selskaber har desuden fået opmærksomhed efter udenlandske regnskaber fra konkurrenter.

Investorerne i DSV kan kigge på tal fra schweiziske Kuehne+Nagel, der overraskede positivt i første kvartal, og SAS' investorer kan skæve til tal fra Norwegian.

DSV stiger med 0,3 pct. til 581,60 kr., mens SAS falder 0,6 pct. til 13,46 kr.

Æggebakkeproducenten Hartmann kan kigge mod Finland, hvor Huhtamäki har afleveret positive tal for første kvartal, og Nordea og Danske Bank kan tage strømpil fra tal fra svenske Swedbank, der tjente flere penge end forventet i første kvartal.

Hartmann er startet uændret i 290 kr., mens Danske Bank og Nordea begge falder - med henholdsvis 0,8 pct. til 126,25 kr. og 0,5 pct. til 54,55 kr.

H+H International har i øvrigt meddelt, at selskabet er i dialog med potentielle købere af selskabets russiske forretning.

Aktien stiger med 1,3 pct. til 111,40 kr.

Chemometec løftes med 5 pct. til 167 kr., efter at selskabet endnu en gang har opjusteret sine forventninger.

Nu venter Chemometec en omsætning i 2018/19 på 162-170 mio. kr. og en driftsresultat (EBITDA) på 56-61 mio. kr.

Tidligere ventede selskabet et salg på 150-157 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 50-55 mio. kr.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger