Aktieluk i Europa: Tysk softwarekæmpe tordnede i vejret
Foto: Ralph Orlowski/Ritzau Scanpix
Penge Af
Der var ingen entydig retning på de europæiske aktiemarkeder onsdag, hvor regnskaber fra giganter som SAP, Novartis og Volvo blev belønnet og medvirkede til at sende det tyske, schweiziske og svenske marked i mindre plusser.

Store dele af det øvrige Europa var derimod præget af små fald, efter at den kinesiske centralbank skruede en anelse ned for sine økonomiske stimuli.

Det var dog regnskaberne, der i særlig grad påvirkede markedet. Den tyske softwarekæmpe SAP var onsdagens helt store lyspunkt og endte 12 pct. højere efter en opjustering af forventningerne til både 2019 og 2020.

Selskabet venter nu en underliggende driftsindtjening på 7,85-8,05 mia. euro i år mod tidligere ventet 7,7-8,0 mia. euro, mens forventningerne til samme post næste år er løftet til 8,8-9,1 mia. euro fra 8,5-9,0 mia. euro. Fremgangen skyldtes desuden, at den amerikanske hedgefond Elliot Management meddelte, at den har købt SAP-aktier for 1,2 mia. euro.

I medicinalsektoren steg Novartis med 2,4 pct. Salget oversteg forventningerne i første kvartal ifølge Bloomberg News, og forventningerne til driftsindtjeningen blev løftet.

Lastbilproducenten Volvo gik frem med næsten 3 pct. i Stockholm oven på sit kvartalsregnskab, der slog indtjeningsforventningerne ifølge Reuters.

Bilproducenterne endte derimod i slæbesporet. Brancheindekset faldt med 1,3 pct. efter et fald i Renault på 3,7 pct. Japanske Nissan, som Renault ejer over 43 pct. af, nedjusterede forventningerne.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



To positive og en negativ aktie, der venter regnskab

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Aktieanalytikere: Tabsramte aktier bliver kursraketter

Stålproducent ramt af brexit og handelskrig - British Steel tæt på kollaps

Cityringen forsinket: Metrolinje åbner i september

Har denne person knækket koden til det perfekte job? Her er manden, som bestemmer, hvordan Moët-champagne skal smage

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Fætter BR-leverandører retter skarp kritik af kuratorer: Vi mangler momsmillioner - fatalt for en virksomhed af vores størrelse

Bankinvest: Handelskrig er blevet til tech krig - investorer fortsat nervøse

Investor Live: Grøn start for aktierne

Brøndby nedjusterer forventningerne til 2019 - transfergevinst spås mere end halveret