Aktieluk i USA: S&P 500 og Nasdaq i rekord
Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier steg tirsdag for tredje dag i træk og dermed kunne både S&P 500 og Nasdaq kravle op i rekordniveauer.

Det brede S&P 500-indeks vandt 0,9 pct., mens Dow Jones-indeksets 30 aktier gik frem med 0,6 pct. Teknologitunge Nasdaq steg samtidig 1,3 pct.

S&P 500-indekset er nu steget med næsten 17 pct. siden årsskiftet, og med knap 25 pct. siden den seneste bund juleaftensdag, og det lukkede tirsdag i rekord på 2933,59 point - 0,1 pct. over den seneste lukkerekord, der blev sat i september sidste år.

Nasdaqs fremgang sendte indekset op i 8120,82 point, hvilet også er 0,1 pct. over den forrige top, som blev nået i august 2018. Nasdaq er steget 22 pct. siden nytår.

- Spørgsmålet er, om vi kommer afgørende forbi topniveauet, og hvem driver markedet op? Det er en helt masse hedgefonde, som har lukket deres shortspekulationer ned. Selskaberne køber også stadig meget tilbage. Men stigningerne er kommet ved meget lav volumen, og de rigtige penge, fondmanagerne, køber endnu ikke rigtigt aktier, siger seniorstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen.

RENTERNE FØLGER IKKE MED

Tirsdagens marked var også præget af et væld af regnskaber, som generelt har overrasket til den positive, og det løfter humøret hos investorerne.

- Min pointe er, at vi skal have noget grådighed ind i markedet. Vi skal have folk, som læser om nye rekorder og bliver bange for at gå glip stigningerne. Vi har set OK regnskaber. De er dog ikke blevet belønnet så meget for at slå forventningerne i denne omgang. Forventningerne og det, selskaberne siger, ligger også på lave niveauer. Stigningerne vil derfor ikke blive ved, hvis ikke der sker noget mere, forklarer Danske Banks seniorstrateg.

Lars Skovgaard Andersen peger desuden på obligationsmarkedet i sin vurdering af rekordridtet.

- At vi ser et rentefald trods aktierekorder understøtter også min holdning om, at rekorderne måske ikke er helt holdbare. Der er nogle, som ikke helt køber ind på det, siger Lars Skovgaard Andersen.

TWITTER FLØJ HØJEST

Udover pæne plusser til Faang-aktierne plus Microsoft - Amazon førte an med et plus på 1,9 pct. - var slagets gang tirsdag i høj grad styret af regnskaberne.

Twitter blev især belønnet. Det sociale medie toppede S&P 500 med et plus på 15,6 pct., da regnskabet var bedre end ventet på både top og bund, og antallet af daglige brugere samtidig også steg mere end ventet.

En anden stor vinder var våbenproducenten Lockheed Martin. Aktien steg 5,7 pct., da selskabet i første kvartal tjente markant mere end ventet. Lockheed Martin fik i perioden en indtjening per aktie på 5,99 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet en indtjening på blot 4,34 dollar.

En anden industrigigant United Technologies lagde også sine tal frem. Koncernen, som blandt andet producerer elevatorer, rulletrapper og flymotorer, klarede sig bedre end ventet på både top og bund. Aktien vandt 2,3 pct.

BRUS I FLASKEN

Også to af de store forbrugeraktier, på dagligvarefronten, fortalte om deres udvikling i årets første tre måneder.

Drikkevareproducenten Coca-Cola tjente mere end ventet, da indtjeningen per aktie landede på 0,48 dollar mod ventet 0,46 dollar. Aktien brusede op med en let fremgang på 1,7 pct.

Procter & Gamble, der er kendt for Pampers-bleer, gik derimod den anden vej. Aktien mistede 2,7 pct. trods en bedre en ventet udvikling i tredje kvartal og en opjustering af forventningerne, fordi udviklingen i baby-kategorien og i varemærket Gilette er udfordret.

LEGO-KONKURRENT I FREMGANG

Også USA's største mobilselskab Verizon opjusterede tirsdag. Aktien faldt dog alligevel 2,1 pct., da selskabet i perioden samlet kun fik 61.000 nye kunder mod ventede 207.000.

Lidt længere nede på listen - i forhold til størrelse - viste legetøjskoncernen Hasbro, der konkurrer med danske Lego, sig også frem. Selskabet steg næstmest af alle i S&P 500 med et plus på 14,2 pct., da bundlinjen endte næsten dobbelt op i forhold til det ventede.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Væk med papirkvitteringer: Sådan bliver du digital

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Aktieanalytikere: Tabsramte aktier bliver kursraketter

Stålproducent ramt af brexit og handelskrig - British Steel tæt på kollaps

Cityringen forsinket: Metrolinje åbner i september

Har denne person knækket koden til det perfekte job? Her er manden, som bestemmer, hvordan Moët-champagne skal smage

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Fætter BR-leverandører retter skarp kritik af kuratorer: Vi mangler momsmillioner - fatalt for en virksomhed af vores størrelse

Bankinvest: Handelskrig er blevet til tech krig - investorer fortsat nervøse

Investor Live: Grøn start for aktierne

Brøndby nedjusterer forventningerne til 2019 - transfergevinst spås mere end halveret