Det kun knap fem år gamle danske selskab Konsolidator meddeler, at det går på den danske minibørs Nasdaq First North med forventet første handelsdag 10. maj.

Aktierne kan tegnes fra i dag til 6. maj til kurs 8,8 kr. per aktie. Det offentlige udbud af aktier er 19,4 mio. kr., hvilket betyder, at der er ca. 2,2 mio. aktier til salg. Markedsværdien før børsnoteringen er på 110 mio. kr.

Konsolidator har udviklet et cloud-baseret softwaresystem til regnskabskonsolidering, og stifterne vurderer selv, at selskabet med dets løsninger vil "revolutionere økonomifunktionerne verden over".

Går efter danske og europæiske kunder

Markedspotentialet er ifølge Konsolidator stort, og selskabet går både efter kunder i Danmark, men også i første omgang Europa, hvor der er over 200.000 koncerner, som Konsolidator har sit sigtekorn på. Mens selskabet estimerer et potentiale i Danmark på ca. 6000 koncerner.

Kundebasen indeholder allerede flere kendte navne, hvor en af de helt store er Zürich Airport samt en række mindre og mellemstore selskaber som PWC, H+H International, Norden, Aarsleff og Boozt.

I 2018 nåede Konsolidator en omsætning på 3,5 mio. kr., mens resultatet var på 3500 kr. mod et negativt resultat i 2017 på 1,2 mio. kr. efter skat.

De tre stiftere

De tre stiftere udgør også ledelsen, hvor Claus Finderup Grove er adm. direktør og tidligere finansdirektør i A.P.Møller-Mærsk, Jack Skov, der er finansdirektør med en karriere som statsautoriseret revisor hos bl.a. Deloitte og økonomidirektør i Linderberg Group samt Lars Højer Paaske, der er it-direktør med en baggrund som software-arkitekt og verdensmester i badminton.

Konsolidator oplyser, at det udelukkende er nye aktier, der udbydes i forbindelse med noteringen, og at de eksisterende aktionærer har en lock-up periode på 12 måneder.

I bestyrelsen sidder bl.a. Michael Moesgaard Andersen, kendt for CBB Mobil og Configit, han ejer 27 pct. af de eksisterende aktier.

Kapital Partner er certified adviser for Konsolidator.


Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Byggestandarder kan booste dansk eksport

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Standard

Forsiden lige nu


Henrik Lind og Lego-familie satser formue i ny milliardfond

EU-præsident anbefaler en udskydelse af brexit - intet behov for topmøde

Flertal i det britiske parlament stemmer for Boris Johnsons brexitaftale - men afviser hans stramme tidsplan

Nordisk tv-fusion til milliarder

Afstemning i det britiske Underhus ca. klokken 20: Er der for første gang et flertal for en brexitaftale?

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlader Liberal Alliance: "Elastikken holdt ikke længere så at sige"

Mindre kursfald på andendagen for Tevas milliardforlig

LA-leder begræder partiprofils farvel: Kan ikke se uenigheden

Radio24syv taber udbud om at drive DAB-radio