Penge Af
Regnskaber fra store amerikanske selskaber som Blackrock, Johnson & Johnson og Bank of America løber med opmærksomheden på det amerikanske aktiemarked kort efter handelsstart, hvor en god stemning har spredt sig i de ledende indeks.

Efter 15 minutters handel stiger det brede S&P 500-indeks 0,3 pct., Dow Jones-indekset går frem med 0,4 pct., og samtidig vinder teknologitunge Nasdaq 0,4 pct.

Stemningen var lidt mere forsigtig på det amerikanske aktiemarked mandag, hvor de tre indeks alle faldt med beskedne 0,1 pct.

Den amerikanske medicinalvirksomhed Johnson & Johnson, der samarbejder med danske Genmab omkring salg af kræftmidlet Darzalex, leverede forud for handelsstarten et bedre end ventet regnskab for første kvartal. Det får efter kort tids handel aktien til at stige 3 pct. til 140,55 dollar.

Både omsætningen og indtjeningen endte højere end ventet i kvartalet, hvor Johnson & Johnson leverede et justeret overskud per aktie på 2,10 dollar mod ventet 2,04 dollar.

Den amerikanske sygekasse Unitedhealth har også haft en god start på året, og det førte før børsåbningen til en lille opjustering af forventningerne til indtjeningen for hele 2019.

Selskabet løfter prognosen til helåret, hvor sygekassen nu forventer en ordinær indtjening per aktie i niveauet 14,50-14,75 dollar. Tidligere forventede det amerikanske selskab en indtjening på 14,40-14,70 dollar per aktie.

Aktien stiger 0,4 pct. til 231,11 dollar.

Den amerikanske kapitalforvalter Blackrock kom også ud af første kvartal med et større overskud end ventet, og selskabets aktie nyder også godt af en stigning på 2 pct. til 460,77 dollar.

Den justerede indtjening per aktie landede for perioden på 6,61 dollar mod 6,70 dollar i samme periode sidste år, hvilket var over forventningerne ifølge Bloomberg News på 6,13 dollar.

Også Bank of America overraskede med indtjeningen i kvartalet. Den justerede indtjening per aktie endte nemlig på 71 cent mod forventningerne på 66 cent ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Bankaktien går 0,3 pct. frem til 26,03 dollar.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Energinet vil sende mere strøm gennem nettet

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

Boris Johnson øger føring - udviklingsminister slået ud af konservativt lederopgør

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard: "Jeg er dybt forundret"

De Radikale bliver væk fra forhandlinger om klima

Bankerne revser vismænd: Boligejerne betaler langt højere skatter, end vismændene har regnet sig frem til

Nets-formand forsvarer udskældt aktieprogram: En realistisk gevinst er kun 3,7 milliarder

Pandora-topchef ser ikke grund til at lave store ændringer i antallet af smykkeforhandlere

Aktieluk i Europa: Små udsving op til ny renteprognose fra USA

Rentegyser i USA i aften: Powell under kæmpe pres for rentehug