Aktietendens i USA: Store regnskaber vil være i fokus i grøn handelsstart
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Penge Af
Regnskaber fra store amerikanske selskaber som Blackrock, Unitedhealth og Bank of America præger timerne, forud for at handlen på aktiemarkederne i USA skydes i gang tirsdag.

I Europa er der fremgang i de fleste store indeks, og de amerikanske aktiefutures peger også mod en positiv handelsstart med stigninger mellem 0,3 pct. og 0,5 pct.

Stemningen var lidt mere forsigtig på det amerikanske aktiemarked mandag, hvor det brede S&P 500-indeks, Dow Jones-indeksets 30 aktier og teknologitunge Nasdaq faldt beskedne 0,1 pct.

  Investorerne vil have øjnene rettet mod dagens regnskabsaktuelle selskaber. I formarkedet sender de aktierne i både Unitedhealth og Johnson & Johnson op med henholdsvis 2,4 pct. og 2,1 pct. omkring to timer forud for børsåbningen i USA.

Den amerikanske medicinalvirksomhed Johnson & Johnson, der samarbejder med danske Genmab omkring salg af kræftmidlet Darzalex, leverede da også et bedre end ventet regnskab for første kvartal.

Både omsætningen og indtjeningen endte højere end ventet i kvartalet, hvor Johnson & Johnson leverede et justeret overskud per aktie på 2,10 dollar mod ventet 2,04 dollar.

Den amerikanske sygekasse Unitedhealth har også haft en god start på året, og det har ført til en lille opjustering af forventningerne til indtjeningen for hele 2019.

  Selskabet løfter prognosen til helåret, hvor sygekassen nu forventer en ordinær indtjening per aktie i niveauet 14,50-14,75 dollar. Tidligere forventede det amerikanske selskab en indtjening på 14,40-14,70 dollar per aktie.

Den amerikanske kapitalforvalter Blackrock kom også ud af første kvartal med et større overskud end ventet

Den justerede indtjening per aktie landede for perioden på 6,61 dollar mod 6,70 dollar i samme periode sidste år, hvilket var over forventningerne ifølge Bloomberg News på 6,13 dollar.

Også Bank of America overraskede med indtjeningen i kvartalet. Den justerede indtjening per aktie endte nemlig på 71 cent mod forventningerne på 66 cent ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Ambitiøst ædelstensfirma har kurs mod graven

Aktiechef: Rentenedsættelser vil understøtte aktierne - men bankerne vil blive ramt

Analyse: Investorer får kun lidt hjælp fra Powell - Federal Reserve dybt splittet om fremtiden

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Forskningschef: Vi kan hente 50 mia. kr., hvis folk i job arbejder mere

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

Investor Live: Rentemelding styrer markederne i grønt