Penge Af
Hovedtallet, den nuværende situation, for erhvervstilliden i New York-regionen overraskede ganske vist positivt mandag, men den underliggende måling for producenternes forventninger til fremtiden skuffede, og det vidner om, at USA's fremstillingssektor er under tiltagende pres fra opbremsning i den globale økonomi.

Det skriver Bloomberg News.

Erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, steg i april til 10,1 fra 3,7 måneden før mod ventede 8,0 blandt økonomerne. Så det var positivt.

Udsigterne blandt regionens fremstillingsvirksomheder faldt dog derimod med hele 17,2 point til 12,4, hvilket er det laveste niveau i tre år og det næstlaveste niveau siden den seneste recession i amerikansk økonomi.

De svagere udsigter peger på, at industrien i USA i stigende grad mærker presset fra den globale opbremsning, hvor IMF i sidste blandt andet med henvisning til handelskrigen sænkede sin vækstprognose fra 3,5 til 3,3 pct. i 2019, hvilket vil være den langsomste vækst siden recessionen i 2009.

Ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat

Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Dansk opfindelse kan begrænse forbrug af sprøjtegift