Aktieåbning i USA: Storbanker falder trods større end ventet indtjening
Med til at løfte stemningen fredag var gode regnskaber fra JPMorgan og Wells Fargo, og mandag har Citigroup og Goldman Sachs afleveret deres regnskaber for første kvartal.
Foto: Arkivfoto: Mike Segar, Ritzau/Scanpix / Reuters
Penge Af
Et par bankregnskaber løber med opmærksomheden i mandagens indledende handel på Wall Street, hvor der blot er mindre udsving i de ledende aktieindeks.

Efter kort tids handel ligger det brede S&P 500-indeks 0,1 pct. højere, samtidig med at det smalle Dow Jones-indeks er startet stort set uændret. Herudover står det it- og teknologitunge Nasdaq-indeks til en gevinst på 0,1 pct.

Fredag lukkede de tre indeks med stigninger på mellem 0,5 og 1,0 pct. Med til at løfte stemningen fredag var gode regnskaber fra JPMorgan og Wells Fargo, og mandag har Citigroup og Goldman Sachs afleveret deres regnskaber for første kvartal.

Regnskabet fra Citigroup viser en bedre end ventet indtjening per aktie i første kvartal, samtidig med at indtægterne endte som ventet ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Investorerne ser uanset ikke helt tilfredse ud og sender aktien ned med 0,4 pct.

Goldman Sachs-regnskabet viser en bedre end ventet indtjening per aktie i første kvartal, omend indtægterne endte under det ventede ifølge Bloomberg News. Også her ser investorerne ikke helt tilfredse ud, da de sender Goldman Sachs-aktien ned med 1,2 pct.

Negativt fokus er der også på Mattel, hvis datterselskab Fischer-Price, der producerer legetøj og babyudstyr, fredag måtte tilbagekalde 4,7 mio. børnestole i USA.

Det sker, efter at det amerikanske forbrugerråd, CPSC, har linket en bestemt stol til flere episoder, hvor spædbørn har mistet livet mellem 2011 og 2018. Mattel-aktien falder 1,7 pct.

Inden for underholdningsindustrien har streamingselskabet Netflix fået sænket sin anbefaling af finanshuset BMO til "marketperform" fra tidligere "outperform", samtidig med at kursmålet sænkes.

Det følger efter fredagens fald på 4,5 pct., som kunne hænge sammen med Disneys afsløringer omkring sin kommende streamingtjeneste, Disney+, der bliver en konkurrent til Netflix.

Mandag falder Netflix-aktien 0,2 pct., mens Disney-aktien går op med 1,5 pct. Det kan blandt andet skyldes, at Disney-aktien af BMO har fået hævet kursmålet og gentaget "outperform"-anbefalingen.

Apropos streamingselskaberne er der mandag også stor fokus på koncernen AT&T, der ejer selskabet HBO, som blandt andet står bag en lang række af tv-serier, herunder "Game of Thrones".

Netop Game of Thrones-serien har i disse dage taget hul på sin sidste sæson, og det kan betyde flere betalende brugere for HBO. Dog har der allerede været flere fejlmeldinger omkring streamingen af serien, hvilket har bragt sindene i kog hos flere forbrugere. AT&T-aktien starter mandag med at falde 0,4 pct.

Ritzau/FINANS
NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger