Råvarer: Olieprisen falder en smule mandag morgen
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Markeder Af
Der er små prisfald på oliemarkedet mandag morgen, hvor bekymringer for det globale udbud af olie alligevel er med til at holde hånden under prisniveauet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 71,43 dollar mod 71,52 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,63 dollar mod 64,22 dollar fredag eftermiddag.

"Jeg venter, at olie vil handle inden for et relativt stramt interval omkring 70 dollar i øjeblikket," siger Virenda Chauhan, der er olieanalytiker hos Energy Aspects i Singapore, til nyhedsbureauet Reuters.

Indtil videre er prisen på en tønde Brent-olie steget 23,8 pct. siden årets start, mens en tønde WTI-olie er blevet løftet 36,8 pct. i samme periode.

Produktionsnedskæringer fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) har været med til at understøtte oliepriserne. Opec samt ikke-medlemslande som Rusland - også kendt som Opec+ - har tidligere lovet at skære olieproduktionen med omkring 1,2 mio. tønder olie om dagen for at forhindre overudbuddet af olie på markedet.

Urolighederne og de voldsomme kampe i Libyen har på det seneste også været i fokus, og fredag advarede direktøren for National Oil Corporation i landet om, at genoptagede kampe i Libyen vil udrydde landets olieproduktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På de øvrige råvaremarkeder koster en troy ounce guld mandag morgen 1289,08 dollar mod 1292,54 fredag eftermiddag. Et ton kobber koster samtidig 6501,50 dollar mod 6494,50 dollar fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat

Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Dansk opfindelse kan begrænse forbrug af sprøjtegift