Aktiestatus i USA: Nyt om streamingtjeneste sender Disney-aktien op - Netflix falder
Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix
Penge Af
Storbankerne JPMorgan og Walt Disney løber med en stor del af opmærksomheden i fredagens aktiehandel i USA, hvor der også var fokus på et stort olieopkøb.

I Europa bød handelsdagen på stigninger, og den tendens fortsætter på den anden side af Atlanten, hvor de tre ledende aktieindeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, ligger med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,8 pct. Stigningen var størst i Dow Jones, hvor aktierne i Walt Disney og JPMorgan trækker massivt op.

Torsdag var sluttede de tre indeks fra uændret til minus 0,2 pct.

STORBANKER OVERRASKEDE

Forud for den amerikanske handelsstart offentliggjorde storbankerne JPMorgan og Wells Fargo regnskaber for første kvartal. Begge regnskaber overraskede positivt. Så den officielle start på regnskabssæsonen blev skudt i gang.

I de tre første måneder af 2019 lød de ordinære indtægter på 29,85 mia. dollar hos JPMorgan, og det var højere end indtægterne på 28,36 mia. dollar, som analytikerne havde sat næsten op efter. Det skriver Bloomberg News.

Samtidig kan JPMorgan fremvise en ordinær indtjening per aktie på 2,60 dollar i første kvartal, og på den post overgår selskabet altså også analytikernes forventninger om en indtjening på 2,35 dollar per aktie.

JPMorgan aktien stiger fredag middag 5,1 pct. til 111,67 dollar.

USA's fjerde største bank Wells Fargos regnskabstal ramte også over forventningerne i første kvartal, hvor storbanken kunne fremvise indtægter for 21,61 mia. dollar og en indtjening per aktie på 1,20 dollar.

Til sammenligning ventede analytikerne indtægter på 21,01 mia. dollar og en indtjening på 1,09 dollar per aktie, viser estimater indsamlet af Refinitiv ifølge CNBC.

De kostede dog på kursen, at storbanken grundet forventningerne til færre rentestigninger fra Feds side end tidligere sænkede forventningerne til nettorenteindtægterne.

Wells Fargo-aktien sætter sig 2,9 pct. til 46,38 dollar.

DISNEY STRYGER FREM EFTER NYT OM STREAMNING-TJENESTE

Underholdningskoncernen Walt Disney topper Dow Jones-indekset med en stigning på 9,8 pct. til 127,97 dollar - mere end dobbelt så kraftig en stigning som nummer to der var JPMorgan. Disney løftede torsdag efter børstid sløret for prisen på sin kommende streamingtjeneste, Disney+.

Ifølge Bloomberg News vil platformen, der lanceres den 12. november i år, koste omkring 7 dollar om måneden, og dermed gør Walt Disney sig klar til at konkurrere med streamingkæmpen Netflix. I USA koster et Netflix-abonnement nemlig 11 dollar om måneden.

Netflix falder 3,8 pct. til 353,74 dollar.

BRISTOL-MYERS FÅR LOV TIL CELGENE-KØB

Medicinalvirksomheden Bristol-Myers Squibb vandt fredag en afstemning, der godkender det store milliardopkøb af biotekselskabet Celgene. Tidligere på dagen rapporterede Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder, at aktionærerne stod til at godkende handlen under en afstemning fredag. Aktionærerne i Celgene skal også stemme om købet fredag. Ifølge medicinalvirksomheden har mere end 75 pct. af aktionærerne i Bristol-Myers godkendt opkøbet, skriver Bloomberg News.

Bristol-Myers Squibb falder 1,2 pct. til 45,54 dollar fredag middag.

CHEVRON KØBER KOLLEGAChevron og Anadarko får også del i rampelyset fredag. Forud for den amerikanske handelsstart har olieselskabet Chevron annonceret, at det vil købe Anadarko Petroleum for 33 mia. dollar, svarende til 65 dollar per aktie, i aktier og kontanter.

Det svarer til en præmie på 39 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs

Anadarko stiger 33,3 pct. til 62,36 dollar, mens aktierne i Chevron falder 4,5 pct. til 120,38 dollar. Det største fald i Dow Jones-indekset fredag middag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat

Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Dansk opfindelse kan begrænse forbrug af sprøjtegift