Råvarer: Afdæmpede forventninger til året sender oliepriserne ned
Foto: Ritzau Scanpix
Markeder Af
Priserne på den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie falder tirsdag morgen efter nyheder om nedtonede økonomiske forventninger i et ellers tæt marked.

En tønde Brent koster tirsdag morgen 71,19 dollar mod 71,34 dollar mandag nat, mens den mandag ved dansk børslukketid kostede 70,81 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,55 dollar mod 64,77 dollar mandag nat, hvor den mandag klokken 17 kostede 64,01 dollar.

Oliepriserne var ellers oppe og runde den højeste pris i fem måneder. De tynges dog af bekymringer om, at en økonomisk opbremsning i år kan sætte sig på brændstofforbruget, hvilket forhindrer prisen på olie i at stige yderligere, siger handlere ifølge Reuters.

På trods af at frygten for en global recession er dalet på det seneste efter stærke nøgletal fra både USA og Kina, skriver Bank of America Merrill Lynch ifølge Reuters, at der stadig har været en "betydelig opbremsning i den globale vækst" i 2019.

Banken venter ifølge Reuters, at prisen for en tønde Brent i år i gennemsnit vil koste 70 dollar, mens prisen for en tønde af den amerikanske referenceolie i gennemsnit for året vil koste 59 dollar. I 2020 venter banken en pris på 65 og 60 dollar for henholdsvis Brent- og WTI-olien.

"Genoptagne kampe i Libyen har løftet prisen på Brent til over 70 dollar for en tønde," siger Ole Hansen, der er chefråvarestrateg i Saxo Bank, til Reuters.

Kampene i Libyen rammer et i forvejen spændt marked, der presses af USA's sanktioner mod Iran og Venezuela foruden Organisationen for olieeksporterende lande, Opecs, produktionsnedskæringer.

Libyen producerede i marts ifølge Reuters omkring 1,1 mio. tønder olie om dagen.

I det resterende råvaremarked stiger guld- og kobberpriserne.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1299,47 dollar mod 1299,61 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber tirsdag morgen 6512 dollar mod 6486 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De Radikale bliver væk fra forhandlinger om klima

Ophidset Olsen Dyhr skoser udeblivende Østergaard: "Jeg er dybt forundret"

Bankerne revser vismænd: Boligejerne betaler langt højere skatter, end vismændene har regnet sig frem til

Nets-formand forsvarer udskældt aktieprogram: En realistisk gevinst er kun 3,7 milliarder

Pandora-topchef ser ikke grund til at lave store ændringer i antallet af smykkeforhandlere

Aktieluk i Europa: Små udsving op til ny renteprognose fra USA

Rentegyser i USA i aften: Powell under kæmpe pres for rentehug

De Radikale øjner ambitiøs klimaaftale i forhandlingerne