Aktiestatus: Chr. Hansen og Novozymes topper grønt C25
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Penge Af
Trukket af de defensive papirer i Chr. Hansen Holding og Novozymes styrer det danske C25-indeks mod en grøn afslutning på ugen.

Fredag formiddag stiger eliteindekset med 0,7 pct. til 1145,50 - med de to ovennævnte som de største trækheste.

For Chr. Hansen er der tale om et mindre comeback efter to nedslående handelsdage efter et skuffende regnskab, mens Novozymes belønnes for det nye setup for produkter til bæredygtigt landbrug, som enzymproducenten annoncerede efter lukketid torsdag.

  I torsdagens amerikanske handel nåede stemningen mod slutningen igen at vende til det positive - trukket af flere opløftende meldinger om fremskridt i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina.

Og det momentum rider europæerne videre på fredag.

- Donald Trump har været ude med positive kommentarer om udviklingen de seneste dage, og det er også startet ganske grønt i dag, siger Daniel Fabricius, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

NYT NOVOZYMES-SETUP BLIVER BELØNNET

Allerøverst i C25-regi er Chr. Hansen Holding, der stiger med 3 pct. til 658 kr. Det sker efter kursfald på henholdsvis 6,8 pct. og 0,1 pct. onsdag og torsdag - som reaktion på onsdag morgens skuffende regnskab.

Novozymes blander sig dog også i toppen med en stigning på 2,7 pct. til 312,70 kr. Efter lukketid torsdag annoncerede enzymkoncernen en ny opsætning i sit BioAG-arbejde.

Sidste år købte Bayer amerikanske Monsanto, der var det danske selskabs tidligere partner, og derfor har der været usikkerhed om, hvorvidt samarbejdet ville fortsætte efter opkøbet.

Men det gør det - og tilmed i en bredere opsætning end tidligere, fordi Novozymes har mulighed for at samarbejde med andre partnere end Bayer for en bredere udnyttelse end kerneområdet majs og soja.

Annonceringen udløste også en opjustering af forventningerne, som dog primært er teknisk, fordi opløsningen af den gamle alliance giver indtægtsførsel af tidligere udskudte indtægter.

NY TOPCHEF TIL ZEALAND PHARMA

Zealand Pharma har i øvrigt fået valgt sig en ny administrerende direktør, der skal afløse Britt Meelby Jensen, som har forladt selskabet.

Det bliver Emmanuel Dulac, der får jobbet, og han starter den 22. april, oplyser Zealand Pharma fredag.

Emmanuel Dulac kommer til Zealand Pharma med 25 års erfaring fra bioteksektoren, hvor han har haft flere ledende stillinger i både Europa og Nordamerika.

Aktien hos Zealand Pharma stiger med 0,9 pct. til 127 kr.

Tilbage i C25 har DSV fået løftet sin anbefaling hos britiske HSBC til "køb" fra "hold", efter at selskabet har fået held til at gennemtrumfe købet af schweiziske Panalpina.

HSBC sænkede ellers anbefalingen til "hold" fra netop "køb" den 20. marts, da købsprocessen så ud til at kunne løbe ud i sandet.

Med anbefalingsløftet er kursmålet i øvrigt skruet op til 650 kr. fra 620 kr. DSV stiger med 1,2 pct. til 584,80 kr. fredag formiddag.

Vestas har fået sænket sin anbefaling af spanske Banco Santander til "hold" fra "køb", men kursmålet er blevet løftet til 585 kr. fra 540 kr. Vindmølleaktien stiger 0,4 pct. til 589,80 kr.

Biotekselskabet Genmabs primære partner, Janssen, har desuden indsendt en ansøgning til de japanske sundhedsmyndigheder vedrørende en supplerende godkendelse til kræftmidlet Daratumumab - også kendt som Darzalex.

Genmab løftes med 1,4 pct. til 1189 kr.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger