På en halv time er der solgt Drilling-aktier for 100 mio. kr.: En aktie koster nu 540 kr.
Glæde ved børsnoteringen af det nye selskab med navnet The Drilling Company of 1972, som ejer og driver 23 borerigge.
Foto: Marie Bentzon
Penge Af
Opdateret kl. 10.38 Den nye store aktie på markedet i dag er borerigselskabet Maersk Drilling, som er udskilt fra moderselskabet A.P. Møller-Mærsk. Efter kun en halv time var der solgt aktier i selskabet for 100 mio. kr.

I de første handler blev det nye selskab, der hedder The Drilling Company of 1972, omsat til en kurs på 570-580 kr. Det svarer til en markedsværdi for selskabet på 23,7 mia. kr. Efter halvanden times handel koster en aktie 540 kr., og markedsværdien er dermed 22,4 mia. kr.

  Det var på forhånd ventet, at kursen ville ligge i omegnen af 550-600 kr., baseret på de værdier, der bliver udskilt fra moderselskabet.

Mærsk B-aktien åbnede i 7960 kr, hvor den lukkede onsdag i 8892 kr. Efter halvanden time er den faldet til kurs 7906. Det er en forskel på 986 kr., og dermed er B-aktien faldet mindre end værdien af de to Drillingaktier, som aktionærerne har fået fra i dag.

Det betyder, at aktionærerne - samlet set og alt andet lige - har fået øget værdien med lidt over 100 kr. 

Mærsk har i længere tid forsøgt at frasælge Drillingforretningen, men enten har den rigtige køber ikke vist sig, eller også har prisen været for høj.

I stedet har Mærsk valgt at børsnotere selskabet selvstændigt, og dermed får aktiemarkedet lov til at fastsætte prisen. På børsen har aktien fået navnekoden DRLCO efter selskabets nye navn. Men mange vil nok i første omgang fortsat omtale det som Maersk Drilling 

Ingen udbudskurs

Der er ikke tale om, at der skal rejses nye penge i forbindelse med børsnoteringen. Derfor er der heller ikke noget prospekt eller en på forhånd fastsat udbudskurs.

Læs også: Torsdag står Mærsks aktionærer med to aktier og et vigtigt valg

Selskabet ejer og driver 23 offshore borerigge, og det helt afgørende for borerigforretningen er, at "materiellet er i arbejde og til gode priser. Det har det knebet med", skriver Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar forud for børsåbningen.

Hver aktie i A.P. Møller-Mærsk udløser to aktier i det nye selskab, som ifølge analytiker Mikkel Emil Jensen i Sydbank får en værdi på små 4 mia. dollar, en værdi som bliver udskilt fra moderselskabet

Med en antagelse om, at kursen vil afspejle den indre værdi fordelt på antallet af aktier, har man på forhånd anslået den teoretiske pris på den nye aktie til op mod 600 kr. 

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


S vil løsne regler for boliglån i København

Brødre solgte snusfabrik: Nu tjener den 122 mio kr

Flade aktiemarkeder og skyhøj oliepris

Helle Ib: Baner De Radikale vej for en S-V-regering?

Morgenbriefing: Tesla lover robottaxaer næste år, danske koncerner spinder guld på vindsats i Asien

Det skal du vide om aktiemarkedet tirsdag

Investor har scoret over 300 procent på aktiekøb i 2009 - nu går han i shorthandel

EU's nye højre-alliance baner vej for mere Putin-indflydelse og fake news