Valuta: Høj rente giver stærk dollar - pund svækkes af brexitkaos
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den amerikanske dollar ligger lunt i svinget tirsdag morgen, hvor høje renter på T-bonds er med til at tiltrække investorerne, der samtidig skyr britiske pund og til dels euro på grund af den usikre situation omkring Storbritanniens formodede exit fra det europæiske fælleskab.

Og med vigende bekymringer om den globale økonomi efter weekendens overraskende gode økonomiske data fra Kina og mandagens høje ISM-data fra USA står amerikanske dollar stærkt.

De amerikanske statsobligationer blev mandag udsat for et storudsalg, og den tiårige benchmarkrente steg hele 10 basispoint, inden en mindre modreaktion satte ind i den tidlige handel tirsdag på T-bondmarkedet i Tokyo.

Glemt er sidste uges udbredte risikoaversion og bekymringer over for en global økonomisk afmatning.

"Dollar drager fordel af en bredere risikoappetit med obligations-udsalg og aktiekøb i lyset af de stærke amerikanske ISM-data," siger seniorstrateg Shin Kadota fra Barclays i Tokyo til Reuters.

Institute for Supply Managements indeks over aktiviteten i amerikanske fabrikker steg til 55,3 i marts fra 54,2 i februar, hvilket var nok til at overskygge et uventet fald i den amerikanske detailhandel i februar.

SÆSONUDSVING STYRKER DOLLAR

Oven i kommer traditionelle sæsonudsving ved indgangen til andet kvartal, der blandt andet skyldes det forskudte japanske regnskabsår.

"Sæsonbestemte pengestrømme synes også at være med til at styrke dollar, hvor den amerikanske valuta efterspørges fra markedsdeltagere i starten af det ny kvartal," siger Shin Kadota.

PUND ZIGZAGGER I TAKT MED BREXITNYHEDER

Pund sterling er igen påvirket af de brexit-relaterede nyheder. Mandag nedstemte det britiske parlament alle fire alternative forslag til premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU, og bolden ligger nu igen i Downing Street, hvor der slet skjult trues med et parlamentsvalg eller en lang udskydelse af brexit som alternativ til accept af den allerede tre gange massivt afviste aftale.

Pund sterling koster tirsdag morgen 1,3065 dollar mod 1,3145 dollar mandag eftermiddag.

Euro koster tirsdag morgen 1,1205 dollar mod 1,1225 dollar mandag eftermiddag, og dollar koster 111,30 yen mod 111,20 yen mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sammenbrud: EU-ledere opgiver at nå et kompromis i denne uge - udsætter aftale om nyt syvårigt budget

Ingen ny udenlandsk arbejdskraft til landbruget: "Det er ikke nemt at finde danskere, der drømmer om at plukke tomater fra morgen til aften"

Van de Winkel: Genmabs nye guldæg måske mere værd end Darzalex

Verdens største alkoholimportør går i krig med Vivino: "Vi er klar til at gå i retten"

Finansminister skeptisk over for Venstres udlændingekrav

Glad biotek-formand efter milliardsalg: "Jeg vil gerne sige, at det har været en god investering"

Danske Banks bestyrelse vil have mulighed for at redde topledelse fra erstatningsansvar

Codan kæmper med Tryg og Top om de små virksomheder - rådgivning vigtigere end pris

Porsche varmer op til foråret med sportslige nyheder