Valuta: Mudret billede efter blandede data inden brexit-dagsorden
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der bliver lagt forsigtigt ud på valutamarkedet mandag morgen, hvor modsatrettede data fra henholdsvis Kina og Japan er med til at give et mudret billede af udviklingen i den globale økonomi, mens investorerne har blikket rettet mod de britiske politikeres evindelige krigsdans inden mandagens behandling af brexit i Underhuset.

Fra Kina kom overraskende gode officielle data for fabriksaktiviteten i weekenden, og de data blev yderligere understøttet af den private PMI-undersøgelse fra Caixin.

Fabriksaktiviteten voksede uventet for første gang i fire måneder i marts, hvilket ses som et tegn på, at den kinesiske regerings stimulanser virker.

Men samtidig tegner den japanske centralbanks kvartalsvise tankan-rapport et anderledes negativt billede, idet den viste en markant forringelse af forretningsstemningen blandt de store japanske firmaer.

LAV EURORENTE

Fra det europæiske kontinent har den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, der er en af de mest fremtrædende strammere i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, sagt, at det står klart, at renten vil være lavere end før krisen selv efter en pengepolitisk normalisering.

BREXIT IGEN I OVERSKRIFTERNE

Og spejdes der over på den anden side af Kanalen, står Storbritanniens afsked med EU igen øverst på dagsordenen, efter premierminister Theresa Mays gentagne nederlag i Underhuset - senest fredag, hvor hendes brexit-aftale igen blev sendt til tælling, og nu står til at rive det konservative parti midt over og trække Theresa May med i faldet.

Investorerne har mindsket handlen med pund, da det ganske enkelt er blevet så svært at forudsige udviklingen i den uforudsigelige politiske udvikling i London.

"Mandag bliver endnu en interessant dag i parlamentet. Hvis parlamentet er i stand til at finde et flertal for et par af forslagene - sandsynligvis den permanente toldunionen eller en folkeafstemning om brexitaftalen - kan vi se sterling styrkes igen på genoplivet håb om et blødt brexit," siger investeringsstrateg Seema Shah fra Principal Global Investors i London ifølge Reuters.

Pund koster mandag morgen 1,3030 dollar mod 1,3040 dollar fredag eftermiddag.

Euro koster mandag morgen 1,1230 dollar mod 1,1225 dollar fredag eftermiddag, og dollar koster 111,10 yen mod 110,85 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Energinet vil sende mere strøm gennem nettet

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Analyse: Powell sendte amerikanske aktier marginalt op - men der er absolut ingen garanti for, at stigningerne fortsætter i Europa torsdag morgen

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Forskningschef: Vi kan hente 50 mia. kr., hvis folk i job arbejder mere

Asien: Bløde meldinger fra Fed sender markederne i grønt

Fed fastholder rente - men der er delte meninger om resten af 2019

Morten Østergaard: Man løber ikke om hjørner med os

Analytikere forventer snarlige rentenedsættelser efter nyt fra Fed