Aktier: Ugestart i minus - Apple faldt trods produktlancering
Apple præsenterede mandag nye planer for Apple TV, men det løftede ikke den vigtige it-aktie på børsen i New York.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Markeder Af
Efter fredagens store fald på de amerikanske aktiemarkeder startede denne uge mere afdæmpet, selv om alle tre hovedindeks gennem det meste af mandagen blev handlet i minus.

Det brede S&P 500-indeks sluttede i minus med 0,1 pct., mens teknologitunge Nasdaq tabte det samme. Dow Jones-indekset krøb dog til sidst lige akkurat i plus med 0,1 pct.

En tur i rutsjebanen

Sidste uge var en tur i rutsjebanen. Først sikrede en lempelig centralbank kursstigninger torsdag i form af et plus til S&P 500 på 1,1 pct., men bankens mere dystre syn på økonomien lagde også bunden for fredagens store nedtur, hvor indekset faldt 1,9 pct., da svage nøgletal skabte nervøsitet.

Mandag fokuserede investorerne dog på, at den uafhængige anklager i USA, Robert S. Mueller, ikke fandt beviser for, at præsident Donald Trump eller hans kampagne havde samarbejdet med Rusland omkring indblanding i valgkampen i 2016.

Investorerne holdt dog også øje med, at den tiårige rente igen mandag faldt og på et tidspunkt var nede i 2,38 pct. - efter kraftige rentedyk i sidste uge.

- Vi har stadig en bias til den nedadgående side. Generelt betyder lave lange renter, at folk er bekymrede for de lange udsigter for økonomien. Det vejer også ned på aktiemarkederne, sagde Mona Mahajan, investeringsstrateg hos Allianz Global Investors, til Bloomberg News.

Markedet ser derfor også frem mod en mulig handelsaftalen mellem USA og Kina, hvilket vil kunne reducere noget af risikoen. I denne uge besøger de amerikanske topforhandlere i Beijing deres kinesiske modparter.

Apple i fokus


Cyklisk forbrug toppede mandag sektorerne i S&P 500 med et plus på 0,6 pct. - trukket af Amazon, Home Depot og Booking med plusser på 0,5 pct. 0,5 pct. og 1,8 pct. - mens industriaktierne vandt 0,2 pct. på andenpladsen.

I den anden ende faldt den vigtige it-sektor, som udgør cirka 21 pct. af S&P 500-indekset, med 0,4 pct., ligesom finans tabte knap 0,4 pct.

Blandt de store aktier mistede Apple 1,2 pct., mens Microsoft vandt 0,5 pct.

Apple var i fokus, fordi selskabet mandag præsenterede nyt. Det gav ikke den store kursbonus til æbleaktien, at koncernen lancerer Apple TV+, som skal konkurrere med Netflix, inklusiv et samarbejde med andre udbydere af indhold som HBO, Epix, Starz og Showtime. Apples aktie endte i et lavere niveau end før den imødesete præsentation.

Finansaktierne fik slag i sidste uge, især med fald på mere end 2 pct. både onsdag og fredag, da renterne faldt kraftigt, og mandag fortsatte det med pilen nedad - dog noget mere afdæmpet. JPMorgan Chase mistede 0,8 pct., og Bank of America tabte 0,6 pct.

Nvidia, chipproducenten, fortsatte mandag også faldet fra fredag. Mandag gled aktien ned med 2,1 pct., og Intel mistede 0,9 pct., ligesom Texas Instruments tabte 2,3 pct.

Bøde til Nike

Nike var mandag også i fokus, da selskabet har fået en bøde af EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen. Sportstøjproducenten har i årevis ulovligt kontrolleret salget af blandt andet fodboldtrøjer fra populære europæiske klubber som FC Barcelona, Manchester United og Juventus, mener EU. Bøden er dog i den lave ende af skalaen for EU - på kun 12,5 mio. euro.

Nikes aktie steg dog 0,2 pct.

I toppen af S&P 500 sluttede Viacom, der vandt 3,9 pct. Medieselskabet har indgået en ny aftale med AT&T. Den nye aftale er indgået i sidste øjeblik, da den eksisterende udløber på fredag, og var det sket uden en forlængelse, så havde AT&T været nødt til at lukke for Comedy Central, Nickelodeon, MTV og alle Viacoms øvrige tv-kanaler for dets 24,5 mio. kabelkunder.

Conagra Brands fortsatte også fremgangen med plus et plus på 3,4 pct. - for tredje handelsdag i træk. Aktien endte øverst i indekset torsdag, da fødevareproducentens kvartalsregnskab var bedre end ventet, da prisstigninger havde løftet indtjeningsevnen, ligesom selskabet fortalte om tillid til integrationsprocessen af Pinnacle Foods, som blev købt i efteråret sidste år.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Godsejere får kæmpe gevinst på cannabisaktie: "At det blev så mange gange pengene igen, det havde vi ikke regnet med"

Medier: Shah ikke den eneste i udbytteskandale

Brint-direktør starter igen nyt firma: Satser 48 mio kr

Ellemann-Jensen: Løkkes velfærdsløfte gælder ikke længere

Det skal huset koste i din landsdel: "I nogle kommuner er priserne nu så høje, at et afslag på 6 pct. nærmest svarer til en årsløn"

Flexelasing er blevet stuerent

Gode råd til at investere i ure: Bliv rigere med tiden

Medie: Ilse Jacobsen har taget ulovlige million-lån