USA: Rød åbning med bankaktierne i mindre optur
Foto: Richard B. Levine/Ritzau Scanpix
Penge Af
De ledende indeks på det amerikansk aktiemarkeder starter ugen med små fald hele vejen rundt.

Dermed følger mandagens udvikling fra i fredags, hvor de amerikanske aktier faldt kraftigt, da investorerne frygtede for den globale økonomiske vækst efter skuffende nøgletal fra både Europa og USA. På trods af positive IFO-tal fra Tyskland mandag formiddag, formår det ikke at rykke ret meget ved noget.

Mandag falder s&P 500-indekset med 0,2 pct., Dow Jones med 0,1 pct., og det teknologitunge Nasdaq ligger 0,4 pct. lavere end ved lukketid fredag efter de første handler.

Medvind til bankerne

Fredag faldt finansaktierne under ét med 2,8 pct. Det var fjerde dag i streg med kursfald til sektoren. Bankerne rammes af de faldende renter, hvilket er negativt for deres indtjening på ind- og udlån. Den tiårige rente faldt 15 basispoint i sidste uge.

Mandag er den stime brudt, og sektoren stiger med 0,6 pct.

Bank of America lægger 0,5 pct. til aktiekursen efter få minutters handel mod et fald på 4,2 pct. fredag, JPMorgan Chase veksler fredagens fald på 3,0 pct. med et lille plus på 0,3 pct., og både Wells Fargo og Citigroup, der faldt henholdsvis 3,1 pct. 4,6 pct. fredag, stiger med 0,8 pct.

Nike kan se frem til endnu en dag i fokus, efter EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har udstedt en bøde til sportsudstyrsgiganten på 12,5 mio. euro for at bryde reglerne for salg af merchandise for fem europæiske fodboldklubber mellem 2004 og 2017. Det handler om salg af blandt andet fodboldtrøjer fra FC Barcelona, Manchester United, Juventus, Inter Milan, AS Roma og det franske fodboldforbund, skriver Reuters.

Aktien ligger uændret i de første handler mandag efter et fald fredag på 6,6 pct. i kølvandet på et skuffende regnskab for tredje kvartal 2018/19.

Glansen er gået af Tiffany

Smykkekoncernen Tiffany endte i toppen af S&P 500-indekset fredag med et plus på 3,2 pct., da regnskabet for fjerde kvartal spåede om moderat vækst i det nye regnskabsår efter nogle hårde kvartaler. Mandag falder aktien 0,6 pct.

Og så er der tilsyneladende lidt medvind til cowboytøjsproducenten Levi Strauss & Co., der steg med 31,8 pct. på første dag i sit børscomeback torsdag. Fredag var begejstringen dog aftaget en anelse, og aktien faldt 1,3 pct.

Faldet fortsætter mandag, hvor en aktie i Levi falder med 0,6 pct., få minutter efter at handlen er skudt i gang.
NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger