Rockwool og FLS i bunden af rødt C25 efter dårlige nøgletal globalt
Skatteminister Karsten Lauritzen besøgte sidste mandag Rockwool og topchef Jens Birgersson.
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Penge Af
Der er langt mellem de positivte nyheder mandag middag, og det danske aktiemarked ligger for næsten alle selskabers vedkommende med fald til aktiekurserne. I det ledende danske indeks, C25, ligger Rockwool og FLSmidth med i bunden med fald på henholdsvis 2,8 pct. til 1523 kr. og 2,2 pct. til 290,40 kr.

Samlet falder C25 med 0,7 pct. mandag middag til indeks 1111,5.

"Vi ligger lidt i slipstrømmen af faldene fredag i USA og faldene mandag morgen i Asien. Det var flere meldinger fredag, der har fået aktierne til at falde, da der blev offentliggjort ikke alt for positive globale nøgletal," siger Nikolaj Holmsgaard, der er ansvarlig for aktiehandel hos ABG Sundal Collier.

"Mærsk trækker også ned. Men det er sammen med Rockwool og FLS konjunkturfølsomme aktier," siger han.

A.P. Møller-Mærsks B-aktie falder med 1,3 pct. til 8572 kr.

Tyske tal peger modsat


Mandag formiddag er der kommet nyt fra Tyskland, hvor IFO-tal overrasker positivt. Chefanalytiker i Sydbank Søren V. Kristensen mener, at især forventningsindekset er positivt nyt, da tallene står i kontrast til sidste uges sløje PMI-tal.

"I marts er det faktisk særligt forventningerne til fremtiden, der løfter humøret hos de tyske virksomheder. Det hører dog også med til historien, at IFO-indekset er faldet uafbrudt siden august. Derfor ændrer dagens stigning ikke på, at IFO-indekset ikke indikerer nogen buldrende vækst i Tyskland," vurderer analytikeren.

Det tyske DAX-indeks er da også vendt rundt og stiger med 0,2 pct.

Som eneste selskab i C25 ligger Danske Bank i et plus på 0,4 pct. til 122,05 kr.

"Både Danske Bank og de øvrige danske banker klarer sig rimeligt i dag uden nogen egentlig forklaring," påpeger Nikolaj Holmsgaard.

Tryg ser nye muligheder

I forsikringssektoren er der mandag fokus på Tryg. Forsikringskoncernens topchef, Morten Hübbe, ser ifølge Berlingske Business en fremtid for private velfærdsforsikringer. Det skyldes, at den offentlige velfærd er under så stort pres, at politiske udspil ikke vil kunne løse problemerne alene, mener han.

Tryg har endnu ikke et produkt, selskabet kan sælge, men der sidder folk i Trygs hovedkvarter i Ballerup og regner på forskellige modeller. For efterspørgslen er der ifølge Morten Hübbe.

Tryg-aktien falder 0,3 pct. til 182,60 kr. og ligger dermed i den bedste tredjedel af C25-indekset.

Novo Nordisks amerikanske rival Eli Lilly har løftet sløret for prisudviklingen på selskabets hurtigtvirkende insulin, Humalog, som ligger i skarp konkurrence med Novos Novolog på det amerikanske marked. Efter rabatter er prisen på Humalog faldet med 8 pct. i perioden 2014-2018, oplyser Eli Lilly ifølge Wall Street Journal.

Afsløringen kommer efter stigende pres fra amerikanske politikere, patienter og læger, der er forargede over skyhøje listepriser på medicin. Novo-aktien falder 0,8 pct. til 333,55 kr. mandag middag.

Fra regnskabsfronten kommer der mandag nyt fra F.E. Bording, der endnu ikke er handlet.
NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger