Mærsk og Rockwool går til bunds i rødt marked ved fondsbørsens åbning
Foto: Frank Sarton/Ritzau Scanpix
Penge Af
Det går hastigt ned ad bakke på det danske aktiemarked mandag, hvor A.P. Møller-Mærsk og Rockwool er under pres fra åbningen.

Frygt for en global afmatning synes at have ramt finansmarkederne verden over. Af samme grund faldt obligationsrenterne markant fredag, og i USA ramte den tiårige amerikanske rente det laveste niveau siden 2017.

"Det betød, at den 10-årige amerikanske for første gang siden 2017 kom under tre-måneders renten, hvilket tidligere har været et klart signal om en forestående recession i den amerikanske økonomi," skriver chefanalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen i en morgenkommentar.

Mandag morgen er konjunkturfølsomme aktier som Mærsk og Rockwool under pres. B-aktien i Mærsk falder med 1,6 pct. til 8542 kr. Lige efter følger Rockwool med et fald på 1,5 pct. til 1543 kr.

C25-indekset falder 0,6 pct. til 1112,07 og har kurs mod det laveste niveau i to uger.

Tryg ser nye muligheder

I forsikringssektoren er der mandag fokus på Tryg. Forsikringskoncernens topchef, Morten Hübbe, ser ifølge Berlingske Business en fremtid for private velfærdsforsikringer. Det skyldes, at den offentlige velfærd er under så stort pres, at politiske udspil ikke vil kunne løse problemerne alene, mener han.

Tryg har endnu ikke et produkt, selskabet kan sælge, men der sidder folk i Trygs hovedkvarter i Ballerup og regner på forskellige modeller. For efterspørgslen er der ifølge Morten Hübbe.

Tryg-aktien falder 0,3 pct. til 182,60 og ligger dermed i den bedste fjerdedel af C25-indekset.

Novo Nordisks amerikanske rival Eli Lilly har løftet sløret for prisudviklingen på selskabets hurtigtvirkende insulin, Humalog, som ligger i skarp konkurrence med Novos Novolog på det amerikanske marked. Efter rabatter er prisen på Humalog faldet med 8 pct. i perioden 2014-2018, oplyser Eli Lilly ifølge Wall Street Journal.

Afsløringen kommer efter stigende pres fra amerikanske politikere, patienter og læger, der er forargede over skyhøje listepriser på medicin. Novo-aktien er åbnet 0,6 pct. højere i 334,20 kr.

Fra regnskabsfronten kommer der mandag nyt fra F.E. Bording, der endnu ikke er handlet.
NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

USA parat til at sortliste flere kinesiske tech-virksomheder

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen