Aktier: Frygten for økonomien er trukket med over Stillehavet
Foto: Scanpix
Markeder Af
I Fjernøsten indledes ugens globale aktiehandlen mandag i samme negative stemning, som den lukkede i fredag i New York.

På de store asiatiske markeder videreføres frygten for udviklingen i økonomien generelt inspireret af skuffende europæiske og amerikanske nøgletal offentliggjort i slutningen af sidste uge.

Forinden havde meldinger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sendt den tiårige amerikanske rente ned i sit laveste niveau i over et år - lavere end renteniveauet for statspapiret med en løbetid på tre måneder.

At rentekurven er vendt rundt, hvor de korte renter er højere end de lange, aflæses i finansmarkedet som et varsel om recession.

"Kursen på obligationer er et markant advarselssignal mod enhver form for optimisme i aktiemarkedet. Vækst og rentekurven vil være det eneste, aktiemarkedet fokuserer på, og indtil den økonomiske tillid er stabiliseret, og obligationsrenterne retter sig, vil det være svært at forestille sig opkøbsiver," skriver en analytiker fra det amerikanske finanshus JPMorgan ifølge Reuters til sine kunder.

MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan taber 1,4 pct.

I Tokyo dykker Nikkei-indekset 3,1 pct. til laveste niveau i to uger.

Investorerne i Kina sender Shanghai Composite-indekset ned med 1,4 pct., og CSI 300-indekset handles 1,7 pct. lavere.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder samtidig 1,8 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Singapores Strait Times-indeks med tab på 1,4, pct., og Sydneys ASX-indeks falder 1,1 pct.

Futures for de tre store amerikanske indeksfutures falder 0,4-0,6 pct.:

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -3,1
Topix -2,6
Hongkongs Hang Seng -1,8
China Shanghai Composite -1,4
China CSI 300 -1,7
Taiwan Taiex -1,6
Sydkoreas Kospi -1,8
Indiens BSE Sensex -0,8
Singapores STI -1,4
Sydney ASX 200 -1,1


Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger