Før markedet åbner: Carlsberg og Bavarian i fokus i ventet rolig åbning
Anklageren i en tysk kartelsag kræver, at bøden til Carlsberg hæves til 1,9 mia. kr. Det vil, hvis Carlsberg taber sagen, få en betydelig indflydelse i bryggerikoncernens regnskabstal, skriver erhvervsmediet Finans torsdag morgen.
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix/Arkiv
Penge Af
Der er udsigt til en rolig start på det danske aktiemarked torsdag, hvor enkeltselskaber som Carlsberg, FLSmidth og Bavarian Nordic kan løbe med opmærksomheden i, hvad der ser ud til at blive et let faldende marked.

Onsdag blev der sat en stopper for den gode stemning i det danske eliteindeks, C25, efter syv børsdage i træk med stigninger.

C25-indekset endte dagen med et fald på 0,3 pct. til 1135,56 efter en samlet fremgang på 3,4 pct. de foregående syv børsdage til det højeste niveau i et halvt år.

Særligt FLSmidth-aktien tyngede det danske indeks med et minus på 3,8 pct. til 307,80 kr., efter at Carnegie skar kursmålet for aktien til med 35 kr. til 350 kr. Torsdag kan FLSmidth endnu engang komme i fokus, når tyske Heidelbergcement leverer regnskab for fjerde kvartal.

Også Carlsberg kan optage markedsdeltagerne torsdag, efter at mediet Finans har en historie om, at en tysk anklager kræver, at bryggeriet skal betale 1,9 mia. kr. for sin deltagelse i et kartel på det tyske marked. Det er markant mere end hidtil frygtet, da beløbet er fire gange højere end det, den tyske konkurrencestyrelse i sin tid forlangte. En bøde, som Carlsberg valgte at appellere.

Over for Finans har Carlsberg ikke ønsket at kommentere sagen, men selskabet fastholder sin uskyld.

Onsdag sluttede Carlsberg-aktien dagen med et fald på 1 pct. til 819,20 kr.

Derudover har Tryg fået sænket anbefalingen af sin aktie til "sælg" fra førhen "hold" af investeringsbanken SEB Equities. Kursmålet for aktien er samtidig løftet med 1 kr. op til 175 kr.

Tryg-aktien dykkede onsdag 0,4 pct. til 185,80 kr.

DSV kan få ny konkurrence på det europæiske marked i form af Uber. Onsdag fortalte amerikanske Uber, at selskabet har besluttet at udvide sin fragtforretning til Europa, hvor Uber Freight til en start vil åbne op i Holland.

Transportkoncernens aktie sluttede onsdag med et fald på 1,9 pct. til 552,00 kr.

Torsdag morgen suser amerikanske futures og den tyske DAX-future alle rundt lige omkring nullet. De amerikanske futures ligger mellem fald på mellem 0,1 og 0,2 pct., mens også den tyske DAX-future falder 0,2 pct.

Regnskaber fra Flügger og Bavarian

Uden for eliteindekset har Bavarian Nordic torsdag morgen leveret regnskab for fjerde kvartal. Det viste, at selskabet i 2018 indfriede en omsætning på 500,6 mio. kr. samt et resultat af primær drift på minus 354,5 mio. kr. Ved udgangen af sidste år var kapitalberedskabet på 2314 mio. kr.

Bavarian Nordic venter i 2019 en omsætning på 600 mio. kr. samt et resultat af primær drift (EBIT) på minus 360 mio. kr.

Bavarian venter derudover, at selskabets kapitalberedskab ved udgangen af i år vil være 1600 mio. kr.

Forud for regnskabet havde den amerikanske kapitalfond Voleon Capital Management øget sin andel af såkaldte shortede aktier i Bavarian Nordic til 0,70 pct. fra tidligere 0,60 pct. af den samlede aktiekapital i selskabet. Det fremgår af en indberetning til Finanstilsynet. Dermed spekulerer kapitalfonden i kursfald i aktien.

Torsdag endte Bavarian Nordic-aktien dagen med en stigning på 1,0 pct. til 138,00 kr.

Også Flügger er torsdag på banen med regnskab for tredje kvartal. Virksomheden forventer i det forskudte regnskabsår 2018/19 en vækst i omsætningen på 0-2 pct. og en EBIT-margin på et niveau svarende til 3-4 pct.

Flügger-aktien endte torsdag uændret til 294,00 kr.

Et hav af generalforsamlinger

Ugens næstsidste handelsdag byder også på en række generalforsamlinger, hvor både C25-selskaber og selskaberne uden for eliteindekset har kaldt aktionærerne til samling.

Novo Nordisk afholder generalforsamling i Bella Centeret først på eftermiddagen, mens Sydbank og NKT en time efter - klokken 15.00 - samler aktionærerne i henholdsvis Aabenraa og København.

Også Banknordik, GN og Boliga afholder torsdag generalforsamlinger.

Derudover er selskaber som A&O, Fynske Bank, Kreditbanken, Møns Bank, Nordfynsk Bank og Ringkjøbing Landbobank også i fokus torsdag, når der fragår udbytte i aktierne.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan