Penge Af
Efter seks dage med plusser til finanssektoren i S&P 500-indekset er der tirsdag lagt op til en stigningspause med et fald på 0,3 pct. Aktierne i sektoren var ellers steget med mere end 4 pct. gennem de foregående seks handelsdage op til denne uges rentemøde i den amerikanske centralbank. KBW Bank-indekset er samtidig gået op syv dage i træk, hvilket er den bedste række siden oktober 2016.

Bankerne nyder normalt godt af stigende renter, da det hjælper dem til at udvide rentemarginalen, så indtjeningen på forskellen i indlånsrenten og udlånsrenten bliver større. Sidste år vendte det billede dog rundt, da tal begyndte at vise, at bankerne i USA måtte betale mere for indskud.

Derfor vil det være godt for bankerne, hvis den amerikanske centralbank med sin rentemelding onsdag indikerer en fortsat "tålmodig" position i forhold til renten og eventuelle forhøjelser, hvis det kombineres med en optimistisk tone vedrørende den økonomiske vækst i USA, skriver Bloomberg News.

Trods fremgangen for finansaktierne den seneste uges tid, så halter sektoren fortsat efter der generelle marked. Gennem det seneste år, er finansaktierne faldet med 6,4 pct., mens S&P 500 overordnet er steget med 4,7 pct.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan