Aktier i USA: Følger med fremgangen i Europa
Storbritanniens premierminister Theresa May.
Foto: Reuters TV/Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktiehandlere følger i fodsporene efter deres europæiske kolleger og åbner handlen med stigninger i de tre toneangivende indeks på 0,4-0,5 pct.

For det brede S&P 500-indeks er der tale om den tredje dag i træk med stigning, mens Dow Jones-indekset havde en minusdag tirsdag. Nasdaq-indekset var i plus tirsdag.

Før åbningen har handlerne fået nye nøgletal for både ordreindgangen for varige goder og udviklingen i producentpriserne.

Ordreindgangen for varige goder steg i januar 0,4 pct., og det var en positiv overraskelse i forhold til det ventede fald på 0,4 pct. Omvendt skuffede producentpriserne med en stigning på 0,1 pct. på månedsbasis i februar mod en ventet stigning på det dobbelte ifølge Bloomberg News.

Siden kommer der tal for anlægsinvesteringerne i januar, hvor der ifølge Bloomberg News ventes en stigning på 0,5 pct. på månedsbasis.

Mere generel inspiration henter handlerne i tiltro til, at det britiske parlament onsdag aften dansk tid vil afvise et hårdt brexit - et brexit uden aftale med EU i den næste ventede afstemning i den langtrukne brexit-proces.

Afstemningen finder sted klokken 20 dansk tid.

Blandt de selskabsspecifikke nyheder har Rite Aid, der forhandler medicinal- og helse-produkter, op til åbningen oplyst, at kædens topchef forlader sin stilling sammen med hen ved 400 andre ansatte. Det belønnes med et kurshop på 7,8 pct. i den indledende handel.

Og den hårdtplagede Boeing-aktie, der tirsdag tabte 6,2 pct., får en smule revanche med et plus på 0,5 pct. kort efter handelsstart.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan