Islands største selskab siger nej til Københavns fondsbørs
Forarbejdning af kyllinger et en af Marels ekspertiser.
Foto: PR
Penge Af
Den islandske virksomhed Marel, der laver udstyr til fødevareforarbejdning, har i nogen tid været på jagt efter en børs, der kunne blive hjemsted for en dobbeltnotering af selskabets aktie sammen med den oprindelige børsnotering i Reykjavik.

Københavns fondsbørs var med i opløbet, men islændingene har valgt Amsterdam i stedet.

"Efter grundig analyse af de alternative noteringsmuligheder til rådighed for Marel på fem internationale børser har bestyrelsen besluttet at søge en dobbeltnotering af Marels aktier på Euronext Amsterdam i tillæg til noteringen i Island," siger bestyrelsesformand Asthildur Otharsdottir i en erklæring efter selskabets generalforsamling.

Dermed går Nasdaqbørsen i København glip af et selskab med over 6000 ansatte i flere end 30 lande, bl.a. ca. 600 ansatte i Danmark.

Marel producerer avancerede systemer til forarbejdning af kyllinger, kød og fisk og omsatte i 2018 for 9 mia. kr., en stigning på 15 pct. i forhold til året før.

Marel ønsker mere interesse omkring sin aktie og lettere adgang til at handle den for at sikre en fair prisansættelse, og planerne om en børsnotering uden for Island har været på vej siden selskabets generalforsamling for et år siden.

Her har bestyrelsen altså vurderet, at dens ønsker har bedre chancer for at blive opfyldt i Amsterdam end i København eller London, som også var med i sidste fase af overvejelserne.

Noteringen i Amsterdam ventes at finde sted senere i år, og der bliver i den forbindelse udstedt nye aktier i selskabet. 

Det er næsten ti år siden en anden islandsk virksomhed, proteseproducentetn Össur, gik på børsen i København og dermed var dobbeltnoteret i både Reykjavik og København. Siden har Össur dog opgivet noteringen i Island. 

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bæredygtig fond hos Nordea gav afkast på 40 pct: "Vores ESG-team taler med forvalterne om hver eneste aktie"

Topchefer peger i ny undersøgelse på største trusler mod vækst: Klimaet lander uden for top 10

Nets på vej med massefyringer - hver ottende skal væk

Her er fem årsager til, at Danske Bank og de nordiske konkurrenter kan blive mødt af større udfordringer

NNIT-analytiker: "Forretningen er ikke stabil nok. Novo Nordisk er stadigvæk super vigtigt og fylder alt for meget"

Trump i Davos: Præsident Xi og jeg elsker hinanden

Brøndby skal på jagt efter ny hovedsponsor

Frygt for virus sender aktier i rødt: "Markederne er bekymrede for, at det spreder sig til flere byer"