Aktier i Europa: Svensk medicinalselskab styrtdykker efter regnskab
Det svenske medicinalselskab Elekta danner bundprop med et kursfald på 12,3 pct. til 113,50 svenske kr. efter at have leveret skuffende tal i regnskabet
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Penge Af
Aktierne i Europa er i lettere opløftet forårshumør fredag, og det brede Stoxx 600-indeks stiger med 0,3 pct. til 371,61. Stigningerne i de tre store indeks i Tyskland, Frankrig og England ligger på mellem 0,4 og 0,6 pct.

Det svenske medicinalselskab Elekta danner bundprop med et kursfald på 12,3 pct. til 113,50 svenske kr. efter at have leveret skuffende tal i regnskabet for tredje kvartal og nedjusteret forventningen til driftsmarginen.

Nu ser selskabet for hele året en EBITA-margin på mere end 18 pct. mod tidligere mere end 20 pct. Derimod opjusteres forventningen til omsætningen til en vækst på 8 pct. mod tidligere 7 pct.

Omsætningen i tredje kvartal kom også bedre ind end ventet, da den landede på 3,32 mia. svenske kr. mod ventet 3,13 mia. svenske kr. ifølge estimater fra Bloomberg.

Fransk i top

I den anden ende af indekset - i toppen - ligger det fransk it-konsulentselskab Sopra Steria Group.

Selv om selskabet skuffede med forventningerne til indtjeningen i årsregnskabet, stiger aktien med 15,4 pct. til 104,70 euro på børsen i Paris. Stigningen skyldes, at marginen udvikler sig bedre end ventet, og selskabet er på vej til at levere en marginforbedring i indeværende år.

I toppen ligger også hollandske ASM International, der producerer maskiner til fremstilling af halvledere. Aktien stiger på børsen i Amsterdam med godt 9 pct. til 48 euro. Selskabet leverede overraskende godt i fjerde kvartal, og forventningen til første kvartal overrasker også.

Omsætningen steg i fjerde kvartal til 254,7 mio. euro mod ventet 234,4 mio. euro med estimater i intervallet fra 227-238 mio. euro. Driftsoverskuddet derimod landede lige over det ventede, da det blev 46,2 mio. euro mod ventet 46 mio. euro.

Også danske ISS og Mærsk ligger i top ti med stigninger på henholdsvis 6,7 og 4,9 pct.

Suzlon i fokus i Mumbai

Uden for Europa er der gang i indiske Suzlon, der stiger 30 pct. på børsen i Mumbai.

Stigningen kom, efter at selskabet er centrum for rygter om, at den danske vindmølleproducent Vestas skulle være i forhandlinger om at købe en kontrollerende aktiepost i selskabet.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?

John Bercow overvejer at blokere ny afstemning om Mays brexit-aftale

Aktier: Tysk flirt gav vinger til flere europæiske banker

Danske Bank tavs om ny direktør

Aktier: Jyske og Sydbank steg på klangen af bryllupsklokker

Norwegian: Bestyrelsformanden træder af