Penge Af
Genmab får efter onsdagens regnskab sænket kursmålet af svenske SEB til 1040 kr. fra 1105 kr., viser data hos Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet gentager SEB sin neutrale "hold"-anbefaling af Genmab-aktien, der onsdag før regnskabet nåede at stige 1,8 pct. til 1008 kr.

  Årsregnskabet fra Genmab viste stort set som ventede resultater, mens prognosen for det nye år indeholdt flere overraskelser.

- På positivsiden, og det er rigtig positivt, er meldingen om, at Genmab venter et salg af sit kræftmiddel Darzalex i 2019 på 3,0 mia. dollar. At de tør guide 3,0 mia. dollar efter en sløj årsafslutning for salget, er særligt noget, som kan flytte kursen, og det bør blive taget positivt op af investorerne, siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

På forhånd havde 17 analytikere, ifølge et estimat indsamlet af Genmab selv, i snit ventet et Darzalex-salg i 2019 på 2,95 mia. dollar.

- Det er derimod et mere åbent spørgsmål, hvad investorerne tænker om, at Genmab samtidig vil øge omkostningerne markant. Egentlig er det ikke et problem, da Genmab har fundamentet til at investere. På denne måde beholdes ejerskabet af aktiverne i længer tid, og Genmab vil kunne få en større del af de fremtidige indtægterne. Faren er naturligvis, at udviklingskandidater kan kikse, siger Søren Løntoft Hansen.

  Genmab venter at bruge 2600 mio. kr. i driftsomkostninger i år mod 1645 mio. kr. i 2018. Det er samtidig noget mere end de 2050 mio. kr., analytikerkorpset havde regnet med.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Aktier: Stigninger på forventning om blid centralbank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?

John Bercow overvejer at blokere ny afstemning om Mays brexit-aftale

Aktier: Tysk flirt gav vinger til flere europæiske banker

Danske Bank tavs om ny direktør