USA: Plusser med comeback til detailaktier
Detailgiganten Walmart stiger markant efter sit regnskab.
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier har tirsdag vendt en blandet start til fremgang efter en lang weekend, da handlerne mandag holdt fri i forbindelse med President's Day.

Det brede aktiemarked, målt på S&P 500-indekset, stiger kl. 12:15, lokaltid i New York, med 0,2 pct., mens Dow Jones-indekset med blot 30 aktier i sig vinder 0,1 pct. Teknologitunge Nasdaq går samtidig frem med 0,3 pct.

Investorerne har efter den lang weekend blandet lidt skepsis ind i sidste uges optimisme forud for genoptagelsen af handelsforhandlingerne mellem USA og Kina i Washington i denne uge.

Handelskrig og centralbankgaranti


Ganske vist skrev præsident Donald Trump i et tweet søndag efter samtale med sine forhandlere, at der sker store fremskridt på "såååå mange forskellige fronter", men henover weekenden og mandag blev fokus drejet over på risikoen for, at USA vil indføre straftold på import af biler og bildele fra Europa. Endnu en handelsbold, som investorerne skal holde i luften.

Onsdag offentliggørelses også referatet af den amerikanske centralbanks seneste rentemøde. Banken er de seneste måneder vendt rundt fra at være en inflations- og væksthøg til både på renten og på den kvantitative pengepolitik at være mere dueagtig - altså blødere.

- Det handler ikke om handelspolitik, og det handler ikke i sig selv om stemningen. Virkeligheden er, at aktiemarkedet er blevet garanteret af Feds kommentarer, siger James Athey, seniorporteføljemanager hos Aberdeeen Asset management til The Wall Street Journal.

Han vurderer, at centralbanken slet ikke er datadrevet i sit synspunkt, men er blevet tvunget til en pause af markedets udvikling efter det bratte fald i december.

Onsdag får investorerne mere syn for sagn.

Detail i top


Dagligvarer topper tirsdag sektorerne i S&P 500 med et plus på 0,8 pct., fulgt af råvarer og materialer med 0,6 pct. Også kommunikationsservice og cyklisk forbrug går frem med 0,5 til 0,6 pct.

I toppen er det de forbrugerrelaterede virksomheder, som trækker for. Stemningen er lettet efter et stærkt regnskab fra verdens største dagligværekæde, Walmart, som beroliger investorerne oven på sidste uges meget skuffende detailsalgstal for december.

Den vigtige it-sektor, som udgør cirka 20 pct. af S&P 500-indekset, stiger desuden 0,1 pct.

Blandt de store aktier er det internetdetailkæmpen Amazon, som trækker mest op med et plus på 1,5 pct., Walmart bidrager næstmest med et plus på 3,9 pct., og shampoo- og sæbeproducenten Procter & Gamble vinder 1,5 pct.

Walmarts regnskab vidnede om en bedre end ventet indtjening i fjerde kvartal, samtidig med at det sammenlignelige salg for butikker i USA var også bedre, end analytikerne havde regnet med, da det steg med 4,2 pct og dermed slog forventningerne med 1 pct.point.

Det var syttende kvartal i træk, at Walmart løftede sit salg i USA.

Mineselskab øverst


I toppen af S&P 500 ligger dog Freeport-McMoran. Det amerikanske mineselskab overraskede i sidste uge med et bedre end ventet regnskab, og tirsdag får aktien et løft mere, da investeringsbanken Citigroup har løftet sin anbefaling af aktien til "køb". Freeport-McMoran stiger med 7,2 pct.

I bunden af det indekset er det Electronic Arts, som falder med 3,8 pct. Investorerne sælger tirsdag ud, efter at koncernens seneste spillancering, Anthem får lunke anmeldelser på store spilsites. Aktien er ellers efter et skuffende regnskab kommet stærkt igen de seneste uger på nyheden om, at dets andet nye spil, Apex Legends, har haft en lancering, som overgår tidens helt store hit, Fortnite, fra konkurrenten Epic Games.

Blandt de mindre selskaber falder Weight Watchers International med 3,4 pct. efter en negativ analyse fra JPMorgan, der nu har anbefalingen "undervægt" for aktien mod tidligere "neutral". Kursmålet er på 25 dollar, hvilket er næsten 20 pct. under fredagens lukkekurs på 30,28 dollar.

Transocean, der driver borerigge, falder desuden 1,9 pct. efter et kvartalsregnskab med et større underskud end forudset.

/ritzau/FINANS


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Regering og DF indgår aftale om indsats mod jordforurening: "Der skal styr på tingene"

Landsholdsstjerne investerer i ungt gamer-startup: "Det er selvfølgelig et sats, men jeg kunne bare se en enorm energi og vilje i dem"

Stor Mercedes overbeviser med skøn brummen fra V6-dieselmotor

Kunde i Københavns Andelskasse er tiltalt for hvidvask af milliarder i USA: Pengene menes at stamme fra investeringssvindel og pyramidespil

Materieludlejers opkøb af dansk konkurrent bliver godkendt - opnår milliardomsætning og på vej mod mulig børsnotering

Restauratør Umut Sakarya: "Det er som at komme på museum, når man kigger på damerne, fordi de er så gamle"

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Så du er rig: Hvilken bil er den bedste til at komme rundt i?

Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud