Markeder Af
Priserne på den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie falder tirsdag morgen, da handlere frygter, at den begrænsninger i den økonomiske vækst vil gøre et indhug i efterspørgslen på brændstof i år. Priserne understøttes dog fortsat af organisationen for olieeksporterende lande, Opec, hvis produktionsnedskæringer stadig holder udbuddet stadig nede.

En tønde Brent koster tirsdag morgen 66,26 dollar mod 66,49 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 55,85 dollar mod 55,96 dollar mandag eftermiddag.

Handlere fortæller Reuters, at olieprisfaldet skyldes bekymringer for den årets globale økonomi.

I en meddelelse skriver Bank of America Merrill Lynch ifølge Reuters, at handelskrigen mellem USA og Kina skader den globale økonomiske vækst.

- Der skal dialog omkring spændingerne i verdenshandlen, hvis de økonomiske forventninger skal forbedres, skriver banken ifølge Reuters.

Kinas premierminister og chefforhandler, Liu He, og den amerikanske handelsrepræsentant Robert Lighthizer indleder ifølge Reuters nye forhandlinger i Washington denne uge.

Bank of America Merrill Lynch venter ifølge Reuters, at prisen på Brent vil ligge i sted mellem 50 og 70 dollar for året - forankret omkring 60 dollar.

Det globale olieudbud holdes fortsat nede af produktionsnedskæringer hos Opec. Organisationens største olieeksportør, Saudi-Arabien, eksporterede i februar 6,204 mio. tønder olie om dagen - et fald på 1,341 mio. tønder sammenlignet med januar, og sammenlignet med februar sidste år faldt den daglige eksport med 0,91 mio. tønder, viser tal fra Kpler ifølge Reuters.

Dertil understøttes oliepriserne fortsat af USA's sanktioner mod Iran og Venezuelas olieeksport.

På markedet for guld og industrimetaller falder priserne tirsdag morgen. En troy ounce guld koster 1323,95 dollar mod 1325,99 dollar mandag eftermiddag, mens et ton kobber tirsdag morgen koster 6259 dollar mod 6265,50 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture