Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende
Topchef i Norwegian, Bjørn Kjos, sælger gerne sin part af Norwegian.
Foto: NTB/Ritzau Scanpix
I et interview med det svenske nyhedsbureau TT udtaler Bjørn Kjos sig specifikt om et eventuelt salg af Norwegian.

Han er topchef og stifter af det norske lavprisflyselskab.

"Det, som er en forudsætning for mig, er, at vedkommende, som køber Norwegian, skal være god for alle mine medarbejdere og for vores rejsende. Selskabet må ikke sælges til en, der vil være dårlig. Det er det vigtigste for mig," siger Bjørn Kjos til TT.

Norwegian er et aktieselskab, der til dagligt er til salg på børsen, og det understreger topchefen også over for TT, men han tilføjer, at han blot er en af ejerne af Norwegian, og at han ikke vil være den, der siger nej til en eventuel køber.

"Aldrig i livet," siger Bjørn Kjos, der sammen med sin storebror, Tore Kjos, og Bjørn Kise, bestyrelsesformanden i Norwegian, ejer en fjerdedel af flyselskabet gennem holdingselskabet HBK Invest, der ifølge Bloomberg sidder på 21,5 pct. af aktierne i Norwegian.

Bjørn Kjos bekræfter desuden over for TT, at "flere seriøse interessenter har været i kontakt med Norwegian" for at diskutere en handel.

En af dem var britiske IAG, som dog har trukket følehornene til sig.

Aktiekursen er faldet massivt fra toppen i 2016, hvor man kunne købe en Norwegian-aktie i kurs 370 norske kroner til dagens niveau i lidt over 97. Det er et drop på ca. 74 pct.

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Drømmelånet er på vej i kursgraven, men 1 pct. lånet er ved at genopstå: "Folk har det med at blive lidt fartblinde"

Ugen der kommer: Powell starter serie af rentenedsættelser

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Katarina Juselius stoler ikke på mainstreamøkonomer:"Hvis du torturerer data, siger de til sidst, hvad du gerne vil have"

Mette F. sastser på pension med DF: "Kristian, jeg regner med dig"

Roadtrip i det vilde vesten

Serieiværksætter rejser 15 mio kr - går nu efter det engelske marked

Italien vil sælge aktier for at nedbringe gæld