Penge Af
Trods en generelt positiv stemning på det europæiske aktiemarked var der mandag kursfald til britiske Smith & Nephew, som konkurrerer med danske Coloplast på området for sårpleje.

Selskabets aktie faldt 3 pct. på børsen i London, efter at der fredag var forlydender om, at Smith & Nephew skal være i forhandlinger om at overtage amerikanske Nuvasive for mere end 3 mia. dollar.

Men som Michael Jungling, analytiker hos Morgan Stanley, skriver i et notat ifølge Bloomberg News, så vil Nuvasive ikke tilbyde "et stærkt strategisk rationale" for Smith & Nephew, og den vurdering så investorerne altså ud til at dele ud fra kursreaktionen.

Kursfaldet til det britiske selskab var dog langt fra nok til at forhindre grønne indeks i hverken Storbritannien eller det samlede Europa, da det britiske FTSE 100-indeks steg 0,9 pct., og det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligeledes steg 0,9 pct.

Mest stigende aktie i det brede europæiske indeks var den italienske bank Banco BPM, som gik op med 6,9 pct. Det skete, efter at banken fortalte, at den mere end lever op til kravene fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som i sidste uge foretog et kapitaleftersyn hos italienerne.

Positiv stemning var der også omkring den tyske rejsegigant TUI, som steg 4,9 pct. efter at have fået genoptaget dækning af Bank of America Merrill Lynch med anbefalingen "køb". Det skete dagen før, at TUI præsenterer regnskab for første kvartal.

Endelig steg aktien i Oslo Børs VPS Holding 4,5 pct. som en reaktion på, at Euronext nu byder 158 norske kr. per aktie i foretagendet og derved overgår Nasdaqs seneste bud på 152 norske kr. per aktie. Til sammenligning sluttede Oslo Børs-aktien fredag i 155 norske kr. for siden at lukke i 162 norske kr. mandag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Løkke efter kanonvalg: "Vi må aldrig bure os inde og grave grøfter"

Så er stemmerne talt op: K kæmper sit mandat i land - DF mister tre ud af fire

Liveblog: Macron slutter sig til Vestagers gruppe, skriver BBC

Thulesen Dahl advarer: Rød fremgang ved EP-valg kan smitte af på folketingsvalg

Valgstedsmålinger: K sikrer mandat - katastrofevalg til DF

Medie: Momssvindel for 1,2 mia kr kørte igennem Danske Bank

Le Pen slår Macron, grøn bølge i Tyskland og glade spanske socialister: Her er dit europæiske overblik efter første måling

Kåre Schultz' Teva betaler over halv mia for at lukke misbrugssag i Oklahoma

Måling: Tyske regeringspartier får klø ved EU-valg