Penge Af
Uden de store dagsaktuelle nyheder lægger det amerikanske aktiemarked positivt fra land mandag ved børsåbning.

Efter kort tids handel stiger de ledende amerikanske aktieindeks - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - mellem 0,3 og 0,5 pct. Det sker, efter at de samme indeks fredag før weekenden sluttede med plusser op mod 0,1 pct. og fald ned til 0,3 pct.

Med til at trække det it- og teknologitunge Nasdaq-indeks op er Tesla, som er kendt for at producere elbiler. Selskabet har fået hævet anbefalingen af finanshuset Cannacord Genuity til "køb" fra "hold", og det belønner investorerne med et kurshop på 2,3 pct.

Omvendt trækker Nvidia, der blandt andet producerer grafikkort til pc'er, den anden vej med et minus på 1,9 pct. Det følger, efter at finanshuset Bernstein har sænket sin anbefaling af aktien til "market perform" fra "outperform".

Vendes blikket bort fra enkeltaktierne, ser den generelle stemning på det amerikanske aktiemarked ud til at være præget af den gode stemning, der startede i Asien og siden spredte sig til Europa. I Kina kom investorerne tilbage fra jeres ugelange nytårsfejring, og det skete med optimisme og stigende aktiekurser. Eksempelvis steg det kinesiske CSI 300-indeks mandag med 1,8 pct.

Kina fortsætter med at være i fokus det næste stykke tid, ligesom USA gør det, da de to landes deadline på våbenhvilen i deres interne handelskrig nærmer sig. Har parterne ikke fundet en løsning i konflikten inden 1. marts, står USA til at indføre forhøjet told på import af kinesiske varer fra og med 2. marts.

"Vi er stadig bekymrede for den globale vækst, og det centrerer sig omkring forhandlingerne mellem USA og Kina. Vi ser nok ikke nogen kæmpe bevægelser i den her uge på baggrund af forlydender om, at der kommer en aftale," siger Kerry Craig, der er markedsstrateg hos JPMorgan, ifølge Bloomberg News.

Ifølge nyhedsbureauet skal repræsentanter fra de to lande i denne uge mødes i den kinesiske hovedstad, Beijing, for at tale om handelssituationen.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?

John Bercow overvejer at blokere ny afstemning om Mays brexit-aftale

Aktier: Tysk flirt gav vinger til flere europæiske banker

Danske Bank tavs om ny direktør

Aktier: Jyske og Sydbank steg på klangen af bryllupsklokker