Markeder Af
Den norske kr. svækkes en smule over for den danske mandag eftermiddag, efter at de norske forbrugerpriser voksede mindre end ventet på årsbasis i årets første måned.

Ifølge Bloomberg News steg forbrugerpriserne i januar 3,1 pct. sammenlignet med samme måned sidste år, mens udviklingen på kerneniveau blev gjort op til en stigning på 2,1 pct. Det var derved lavere end ventet hos økonomerne, der ifølge Bloomberg havde regnet med stigninger på henholdsvis 3,3 pct. og 2,3 pct.

Blandt dem, der havde regnet med en kerneinflation på 2,3 pct., var Nordea. Her peger analytiker Morten Lund på, at skønnet kun lå marginalt højere end Norges Banks - nordmændenes svar på Nationalbanken - forventning om en kerneinflation på 2,2 pct.

- Med en inflation så tæt på målsætningen ventes en marginal afvigelse fra det forventede ikke at påvirke bankens pengepolitik, skriver Morten Lund i en analyse.

Bloomberg News skriver, at Norges Bank forbereder sig på at løfte sine renter igen til marts, efter at banken i september kom med sin første stramning af pengepolitikken i mere end syv år.

På valutamarkedet er den skuffende inflationsudvikling i Norge med til at svække den norske krone, som mandag eftermiddag koster 0,7603 danske kr. mod 0,7641 kr. fredag eftermiddag. Over for euro svarer mandagens kurs til 9,8146 norske kr. mod 9,7683 norske kr. fredag.

I de store valutakryds koster euro mandag eftermiddag 1,1311 dollar mod mod 1,1325 dollar fredag eftermiddag, mens dollar koster 110,22 yen mod 109,40 yen fredag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Tesla i kursnedsmeltning - markedet ser ingen hurtig vending

Verdens dyreste medicin godkendt - 14 mio kr for en behandling

Fire flotte lyserøde champagner - og priserne er ikke helt hen i vejret

Mærsk-topchef til regnskabseksamen: "Hvis ikke jeg selv mente, det var bestået, så var der da for alvor noget galt"

Dommer blokerer for Trumps byggeplaner ved grænsen til Mexico

"Jeg er ikke bange for at mislykkedes og indrømme, når jeg har taget fejl"

Aktieluk i USA: På weekend med plus - men endnu et ugefald

Manglende dansker i vigtig EP-gruppe bekymrer erhvervslivet

Ekspert om udbyttesag: "Sanjay Shah har bygget en kæmpe kulisse"