Råvarer: Vækstfrygt presser oliepriserne
Foto: Scanpix
Markeder Af
Priserne på olie falder mandag morgen og er tæt på det laveste niveau i to uger, efter at sidste uge bød på det største ugentlige fald i 2019.

Ifølge Bloomberg News er det fortsat bekymringer om de globale vækstudsigter, som er med til at lægge en dæmper på efterspørgslen.

Investorerne håber i denne uge på positive nyheder fra Beijing, hvor den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, og handelsrepræsentant Robert Lighthizer rejser til.

Her skal de forhandle med kinesiske repræsentanter om næste skridt i handelstvisten mellem de to lande - nye toldsatser er sat til at træde i kraft 1. marts.

"Vi ser alle sammen olie blive handlet til en pris på mellem 50 og 55 dollar per tønde på kort sigt, da der er usikkerhed og handelsforhandlingerne mellem USA og Kina samt den bredere økonomiske vækst," siger råvareanalytiker Vincent Hwang fra NH Investment & Securities Co. i Seuol, Sydkorea, til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 61,53 dollar mod 61,82 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 52,01 dollar mod 52,72 dollar fredag eftermiddag.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1311,55 dollar mod 1313,77 dollar fredag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen 6148,5 dollar mod 6221,5 dollar fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: Investorer får kun lidt hjælp fra Powell - Federal Reserve dybt splittet om fremtiden

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Forskningschef: Vi kan hente 50 mia. kr., hvis folk i job arbejder mere

Asien: Bløde meldinger fra Fed sender markederne i grønt

Fed fastholder rente - men der er delte meninger om resten af 2019

Morten Østergaard: Man løber ikke om hjørner med os

Analytikere forventer snarlige rentenedsættelser efter nyt fra Fed