Penge Af
Vækstbekymringer og handelsnervøsitet pressede igen fredag stemningen, hvor renterne gik tilbage, da investorerne søgte mod sikkerhed i obligationsmarkedet.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 2 basispoint til 2,64 pct. Det var dog 1 basispoint mere, end da de danske obligationshandlere gik på weekend. I løbet af fredagen vekslede den tiårige rente mellem 2,62 og 2,66 pct. Samlet blev det til et rentefald på 5 basispunkter fra 2,69 pct. i forhold til niveauet forrige fredag.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation faldt også med 1 basispunkter til 2,47 pct.

Den negative stemning blandt investorerne torsdag holdt også ved fredag. Fokus var på de sænkede vækstforventninger for eurozonen, Storbritannien og Australien, samtidig med at nyhederne fra handelsforhandlingerne mellem USA og Kina ikke var været opmuntrende.

USA's præsident Donald Trump udelukkede torsdag muligheden for et møde med Kinas præsident, Xi Jinping, inden udløbet af handelsvåbenhvilen den 1. marts, og det tegner i retning af, at de to lande ikke vil nå en aftale inden. Samtidig lod Larry Kudlow, Trumps øverste økonomiske rådgiver, i et interview torsdag med Fox Business forstå, at der er "betydelig" afstand mellem parterne.

- Folk er lidt nervøse. At renterne ikke falder mere, er tegn på, at investorerne er lidt trætte, men der er nogle, som skal have lidt ekstra sikkerhed i obligationer. Jeg er dog overrasket over den moderate udvikling fredag, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

Lars Skovgaard Andersen peger dog også på, at renterne omvendt heller ikke bevægede sig op på aktierallyet efter jul.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambitiøst ædelstensfirma har kurs mod graven

Aktiechef: Rentenedsættelser vil understøtte aktierne - men bankerne vil blive ramt

Analyse: Powell sendte amerikanske aktier marginalt op - men der er absolut ingen garanti for, at stigningerne fortsætter i Europa torsdag morgen

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Forskningschef: Vi kan hente 50 mia. kr., hvis folk i job arbejder mere

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

Asien: Bløde meldinger fra Fed sender markederne i grønt