Penge Af
Udsigten til manglende fremskridt i handelskonflikten mellem USA og Kina er med til lægge en dæmper på optimismen ved handelsstart på det amerikanske aktiemarked fredag

Det brede S&P 500-indeks starter dagen 0,5 pct. lavere pct., Dow Jones-indekset falder også 0,5 pct., mens teknologitunge Nasdaq går 0,7 pct. tilbage. Dermed udbygger de tre ledende indeks torsdagens fald på mellem 0,9 og 1,2 pct.

På handelsfronten fortalte USA's præsident Donald Trumps vigtigste økonomiske rådgiver, Larry Kudlow, torsdag i et interview med Fox Business News, at der er "betydelig" afstand i forhandlingerne mellem Kina og USA.

Trump selv lod samtidig forstå, at der ikke vil være et topmøde med ham og Kinas præsident, Xi Jinping, inden den igangværende handelsvåbenhvile udløber, hvilket ellers var ventet.

Sammen med vækstbekymringer er det med til at skabe lidt uro på de finansielle markeder, på trods af at den amerikanske regnskabssæson indtil videre har vist sig at være nogenlunde som ventet.

Ifølge Reuters har mere end halvdelen af de store amerikanske selskaber på børsen nu offentliggjort deres regnskaber, og heraf har 71 pct. af selskaberne i S&P 500-indekset overgået forventningerne til indtjeningen.

LEGETØJSKONCERNER STIGER

Inden handelsstart fredag har den amerikanske legetøjsvirksomhed Hasbro, der blandt andet er kendt for at stå bag My Little Pony, offentliggjort sit regnskab for fjerde kvartal, men det bød på flere skuffelser.

Selskabet har ligesom mange andre været ramt af Toys"R"Us nedtur og derigennem haft et lavere end ventet salg i fjerde kvartal, og det resulterede også i et skuffende indtjening i perioden.

Aktien faldt markant i formarkedet, men ved handelsstart ligger den omvendt 1,8 pct. højere.

Konkurrenten Mattel, der er legetøjskoncernen bag Barbie-dukken, overraskede omvendt positivt med sit kvartalsregnskab, der blev offentliggjort efter børslukketid torsdag.

Mattel fik i fjerde kvartal en omsætning på 1,52 mia. dollar mod ventede 1,44 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 4 cent per aktie mod konsensus om et minus på 14 cent ifølge Bloomberg News.

Aktien starter fredagens handel med en stigning på 22 pct.

Expedia Group, der driver en lang række rejsesites, herunder Expedia.com, stiger desuden med 2,1 pct. kort efter handelsstart, da selskabets guidance for 2019 overraskede investorerne, da årsregnskabet blev præsenteret sent torsdag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pensionsselskaber: Kunderne skal betale regningen for rød bloks finansskat

Markedet lukker: Mærsk faldt efter regnskab i ellers positivt marked

Analyse: Trump trækker valutavåbnet for at skræmme kineserne

Mærsk vil lave flere aktie-tilbagekøb senere

Hummelgaard om ny aktieskat: "Vi har stadig finansielle markeder, der er alt, alt for spekulative"

Efter sløjt nøgletal for amerikansk økonomi: Nu venter markedet tre rentedyk fra Powell inden 2021

Efter ni år med Frøsig i Sydbank: Aktionærerne har intet tjent

Analyse: Mays afløser har tre muligheder