Penge Af
Med sine tal fjerde kvartal lukker Rockwool fredag ugens stormflod af C25-regnskaber. Det sker i forventning om fortsat positive takter for isoleringskoncernen og estimater, der ifølge Blomberg News peger mod en omsætning i kvartalet på 721 mio. euro mod 644 mio. euro i samme kvartal forrige år og et driftsoverskud, der løftes til 92 mio. kr. fra 72,2 mio. kr.

Aktien sluttede torsdag med en optimistisk topplacering i C25 efter et plus på 3,5 pct. til 1815 kr.

  Men de positive forventninger til regnskabet kan komme til at stå ganske isoleret i forhold til det mere negative klima, der fyger hen over de aktuelle finansmarkeder, og som også ventes at trække de danske aktier ned fra handelsstart fredag morgen.

Torsdag lukkede det danske C25-indeks med et fald på 0,6 pct. til 1061,69 inspireret af EU-kommissionens nedjusterede skøn for væksten i eurozonens økonomi i år og næste år. Og misstemningen trak med over til det amerikanske marked, hvor udtalelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump, bare gjorde det hele værre.

Trump oplyste, der der ikke er planer om flere møder med den kinesiske præsident, Xi Jinping, inden udløbet af våbenhvilen i handelskonflikten med USA og Kina om en meget lille måned.

I USA faldt de toneangivende indeks omkring 1 pct., og fredag morgen ligger futures på det tyske DAX-indeks og det amerikanske S&P 500-indeks i minus med henholdsvis 0,2 pct. og 0,5 pct.

YDERLIGERE FEM I FOKUS

Ud over Rockwool byder fredagen på en håndfuld selskabsspecifikke danske fokuspunkter:

Carlsberg får hævet kursmålet hos Deutsche Bank til 930 kr. fra 860kr. Bryggeriaktien steg torsdag 0,5 pct. til 782,20 kr.
  Lundbeck får sænket sit kursmål hos finanshuset Jefferies 275 kr. fra 295 kr. Aktien steg torsdag 1,4 pct. til 286,30 kr., og Jefferie anbefaler fortsat "hold" af aktien. Det er usikkerhed om de kommende års salgsvækst, der belaster Jefferies syn på Lundbeck-aktien.

FLSmidth kan skele mod det finske, hvor konkurrenten Outotec kommer med regnskab for fjerde kvartal 2018. Den danske ingeniørkoncerns aktie faldt torsdag 0,3 pct. til 308,40 kr.

Vestas-investorerne kan forholde sig til et regnskab fra den indiske konkurrent Suzlon, der melder om voksende underskud. Torsdag tabte Vestas 4,8 pct. til 505,80 kr. efter et regnskab med positivt overraskende ordreindgang, men også med bemærkninger på muligt pres på indtjeningen i 2019.

Chemometec er regnskabsaktuel med tal for andet kvartal i 2018/19. Selskabet venter i regnskabsåret en omsætning i intervallet 150-157 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet 50-55 mio. kr. Aktien blev torsdag handlet uændret til 148 kr.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?

John Bercow overvejer at blokere ny afstemning om Mays brexit-aftale

Aktier: Tysk flirt gav vinger til flere europæiske banker

Danske Bank tavs om ny direktør

Aktier: Jyske og Sydbank steg på klangen af bryllupsklokker