Aktier: Generelle stigninger men kursfald i Tokyo
Foto: Scanpix
Markeder Af
De asiatiske aktier uden for Japan stiger generelt, men det er først og fremmest en tilpasning til den internationale udvikling oven på flere dages helligdagslukning, der ligger bag.

Den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, sagde sent onsdag, at han og andre amerikanske forhandlere vil stræbe efter at indgå en aftale med de kinesiske modparter i næste uge for at afværge den annoncerede stigning i tarifferne 2. marts.

"Investorerne fortsætter med at spejde efter klarificering af handelssituationen mellem USA og Kina," siger analytiker Nick Twidale fra Rakuten Securities Australia i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan ligger med et plus på 0,2 pct.

I Tokyo er det dog pessimistiske vinde, der dominerer. Frygt for opbremsning i væksten i virksomhedernes indtjening tynger, selv om Softbank Group lægger en dæmper på bekymringerne efter en overraskende annoncering af et massivt aktietilbagekøb samt et 62 pct. hop i overskuddet i tredje kvartal.

Softbank Group stiger over 17 pct., men det er ikke nok til at fjerne minusset i Nikkei-indekset, der er på 0,6 pct. Det brede Topix-indeks falder samtidig 0,9 pct.

De kinesiske markeder inklusiv Hongkong er fortsat lukkede for nytårsfejring.

Futures på de ledende amerikanske aktieindeks, Dow Jones, S&P og Nasdaq, falder omkring 0,2 pct.



Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,6
Topix -0,9
Hongkongs Hang Seng Lukket
China Shanghai Composite Lukket
China CSI 300 Lukket
Taiwan Taiex Lukket
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI +0,9
Sydney ASX 200 +1,1


Indeksværdi klokken 05.35.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om kæmpe kurshop på minibørs: Det er Det Vilde Vesten

Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Danske Bank-formand: Jeg forsøger at forstå hvad der gik galt

TDC indgår partnerskab med Ericsson om 5G-udrulning

Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Aktier: Stigninger på forventning om blid centralbank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?