Penge Af
Regnskaber fra verdens tredjestørste bryggeri, Carlsberg, og fra den skandinaviske bankkoncern Nordea er noget af det, investorerne kan tage bestik af onsdag morgen, inden handlen med aktier skydes i gang dagen efter en forrygende tirsdag på det danske aktiemarked.

Her steg C25 med 2,2 pct. i 1073,44, hvilket er den fjerdestørste stigning i indekset nogensinde. Og stigningerne kom i kølvandet på flere regnskaber, hvor Pandora, Coloplast og Lundbeck steg på resultaterne.
  Også onsdag vil det danske aktiemarked være præget af selskabsimpulser, da de amerikanske indeksfutures peger en smule op og den tyske en smule ned.

Carlsberg stiller sig forrest i rampelyset onsdag morgen med et regnskab for andet halvår af 2018, der viser en koncernomsætning på 31,5 mia. kr. mod ventet 31,1 mia. kr. blandt analytikerne - ifølge estimater indsamlet af Carlsberg selv - og 29,5 mia. kr. i samme periode af 2017.

Driftsoverskuddet (EBIT) før særlige poster var for halvåret på 4956 mio. kr. mod ventet 4962 mio. kr. og 4751 mio. kr. i andet halvår af 2017.

På bundlinjen fik Carlsberg et overskud efter minoriteter på 2838 mio. kr. i andet halvår sidste år, mens analytikerne havde regnet med 2823 mio. kr. I andet halvår året før var resultatet et underskud på 1045 mio. kr. - som følge af nedskrivninger i Rusland på næsten 5 mia. kr.

Analytiker i Sydbank Morten Imsgard siger, at det er positivt, at det er de rigtige brands og kategorier på stort set samtlige markeder, der driver fremgangen. Og han venter, at væksten fortsætter i 2019.
  - Flere steder nævnes, at der er godt momentum i andet halvår, påpeger han.

Aktionærerne bliver også forgyldt, konstaterer han. De får et udbytte på 18 kr. per aktie og et aktietilbagekøb på 4,5 mia. kr.

- Carlsberg har ikke intentioner om at agere bank og vælger at sende penge retur til aktionærerne, da der umiddelbart ikke er opkøb i sigte, der kan styrke forretningen, siger Morten Imsgard.

Carlsberg faldt med 0,2 pct. til 750,80 kr. tirsdag.

RUSLAND PRESSER NORDEA

Nordeas regnskab for fjerde kvartal var som ventet præget af den tidligere annoncerede nedskrivning af goodwill i Rusland på 141 mio. euro. Det lagde en klam hånd på bundlinjen, der udgjorde 492 mio. euro i fjerde kvartal 2018 mod 629 mio. euro i samme periode året før.

Nordea har dog effektiviseret forretningen, og der er ifølge banken udsigt til en omkostningsreduktion på 7 pct. i lokal valuta fra 2017 til 2021.

Aktien steg med 0,9 pct. til 59,59 kr. tirsdag.

Netcompany er ligeledes kommet med regnskab onsdag morgen. Og ud over regnskabstal for 2018 oplyser selskabet, at det ligger i forhandlinger om at købe en it-konsulent- og systemudviklingsvirksomhed.

Den danske virksomhed sætter ikke navn på opkøbsmålet, men selskabet ligger i Finland, Sverige eller Holland, som er tre lande, Netcompany gerne vil udvide til.

Netcompany faldt med 0,2 pct. til 220,30 kr. tirsdag.

Ligeledes udenfor C25 kommer IC Group med regnskab før første halvår af 2018/19. Modehuset, der inden for de seneste måneder har solgt mærkerne Saint Tropez og Designers Remix, venter for hele året - for de fortsættende aktiviteter - en mindre tilbagegang i omsætningen målt i lokal valuta i forhold til året før.

IC Group faldt 3,8 pct. til 42,35 kr. tirsdag.

PANDORA MED KÆMPE PLUS

Tilbage i eliteindekset havde Pandora tirsdag optur med sin næststørste stigning nogensinde og den største siden august 2012, efter at smykkevirksomhedens regnskab og planer om store omkostningsbesparelser fik særligt udenlandske investorer til at købe op i aktien.
Onsdag er endnu en dag med store regnskaber. Carlsberg offentliggjrode sit kl. 7. Carlsberg sender større gaver end ventet tilbage til aktionærerne i form af et øget udbytte og et aktietilbagekøbsprogram., Analytiker hos Alm. Brand Michael Friis regner med, at aktien vil stige md 2-4 pct, når markedet åbner Nordea har også leveret et regnskab i de tidligere morgentimer. Her kan man læse, at de samlede indtægter faldt med 5 pct sidste år i forhold til året før. I det hele taget skuffer Nordea på flere parametre i forhold til analytikernes forventinger. Hos Netcompany regner ledelsen med en omsætningsvækst på 20-25 pct i 2019. Sidste år voksede salget med 22,4 pct. (graik) Netcompany har været en rigtig godt investering det seneste år xx Det er også værd at holde øje med medicinalaktier som Novo Nordisk og Genmab. Donald Trump angreb igen farma-industrien og medicinalpriserne, da han i nat holdt sin State of the Union tale. Samlet er der lagt op til en grøn åbning xx
Aktien steg 17,6 pct. til 335,60 kr., efter et regnskab for fjerde kvartal der var bedre end frygtet og blev krydret med strategiske tilpasninger, der blandt andet skal barbere omkostningerne med 1,2 mia. kr.

Dagen bød også på pæne stigninger til ligeledes regnskabsaktuelle Coloplast, på 4,6 pct. til 640,20 kr., og Lundbeck, hvis aktie oplevede et bemærkelsesværdigt comeback i løbet af dagen, hvor et stort minus blev vekslet til et plus på 1,8 pct. i 291,40 kr.

ANALYTIKERNYT TIL FLERE

Danske Bank har fået sænket kursmålet af britiske Barclays til 140 kr. fra 151 kr. Samtidig fastholder finanshuset anbefalingen "ligevægt", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Danske Bank leverede regnskab for 2018 fredag i sidste uge, og Barclays er blot senest i rækken af finanshuse, der har sænket deres kursmål for aktien. Tirsdag lukkede Danske Bank i 126,50 kr. efter en stigning på 2,1 pct.

Og så har Morgan Stanley sænket kursmålet for NNIT med 8 pct. til 175 kr., mens anbefalingen fortsat er "undervægt", fremgår det af Bloomberg.

En aktie i NNIT sluttede tirsdag i 190 kr., da aktien faldt 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist